20-01-2026 15:00

Kilde: people.com

prisuddeling, Actor Awards, Screen Actors Guild Awards

Rasmus Drews

Nyhed:

Actor Awards indfører dresscode for første gang i 31 år

Hollywood-glamour i 20’er- og 30’er-stil bliver adgangsbilletten på den røde løber, når prisuddelingen streamer på Netflix 1. marts.

For første gang i sin 31-årige historie får Actor Awards (tidligere kendt som Screen Actors Guild Awards) en officiel dresscode på den røde løber. Det sker, når årets show sendes live på Netflix 1. marts.

Hollywood-glamour med historisk twist

Det er modemagasinet Elle, der i samarbejde med prisuddelingen har fastlagt temaet, som lyder: "Hollywood-glamour gentænkt med inspiration fra 20'erne og 30'erne". Ifølge magasinet skal looket tage afsæt i klassisk filmisk elegance og art deco-æstetik – men gentænkt til en moderne rød løber.

Ifølge Elle lægges der op til sensuelle kjoler, dramatiske silhuetter og flydende designs, der trækker tråde tilbage til Hollywoods tidlige storhedstid.

Store navne på gæstelisten

Prisuddelingen skiftede for nylig navn til Actor Awards for tydeligere at signalere sit fokus på skuespillere i både film og tv.

Blandt årets nominerede er navne som Timothée Chalamet, Emma Stone, Ariana Grande, Michael B. Jordan og Teyana Taylor, mens Harrison Ford modtager årets Life Achievement Award.

Kommentarer

  • Here we go again.... endnu en tråd der ikke markeres som læst, når man klikker sig ind på nyheden.

    Edit: det gjorde den så efter jeg havde kommenteret på den, hvilket ikke burde være grund nok.

    
    0
  • Here we go again.... endnu en tråd der ikke markeres som læst, når man klikker sig ind på nyheden.

    Edit: det gjorde den så efter jeg havde kommenteret på den, hvilket ikke burde være grund nok.

    Det er muligvis fordi dens udgivelsesdato blev ændret - det er i så fald en bug.

    
    0