22-01-2026 20:00

Masters of the Universe, He-Man, Travis Knight, Nicholas Galitzine, Idris Elba, Jared Leto, Morena Baccarin

Johan Albrechtsen

Trailer:

He-Man har kraften i første trailer til ny "Masters of the Universe"!

Eternias prins vender endelig tilbage på det store lærred!

Det er snart 40 år siden, at Dolph Lundgren påtog sig rollen som den heroiske He-Man i "Masters of the Universe" – en film baseret på legetøjet og tegnefilmsserien, som bjergtog millioner af rollinger over hele kloden i 1980'erne.

Og mens en ny filmatisering har floreret på rygtebørsen i årevis – og bl.a. har haft instruktører som John Woo og McG med om bord – så er en ny "Masters of the Universe" omsider lige på trapperne, og nu har vi netop fået den første trailer til filmen, og den kan ses herunder.

Læs også: Dolph Lundgren er klar på at spille He-Man igen – på én betingelse

Og selvom Lundgren-filmen ikke just er højtelsket af hverken He-Man-fans eller kritikere, så lader den nye "Masters of the Universe" til at være kraftigt inspireret af sin forløber, idet den nye film også har en masse scener, der udspiller sig på Jorden.

Her møder vi Adam fra planeten Eternia, der som barn blev sendt til vores blå klode af hensyn til sin egen sikkerhed. Men en skønne dag bliver han kaldt tilbage til sin hjemplanet, så han kan udfylde dobbeltrollen som planetens prins og den superstærke He-Man.

He-Man spilles af 31-årige Nicholas Galitzine ("The Idea of You"), mens He-Mans tro følgesvend, Man-At-Arms, spilles af Idris Elba ("Star Trek Beyond"), og heltens legendariske ærkefjende, Skeletor, spilles af Jared Leto ("Tron: Ares"). Også Alison Brie, Kristen Wiig og Morena Baccarin pryder rollelisten.

Den nye "Masters of the Universe" instrueres af Travis Knight ("Kubo – den modige samurai", "Bumblebee"), mens den Oscar-nominerede animationsinstruktør Chris Butler ("Missing Link", "ParaNorman") står bag manuskriptet.

Filmen udkommer i biograferne den 4. juni, før den lidt senere udkommer på Amazons streamingtjeneste, Prime Video. Se den omtalte trailer her:

Kommentarer

  • Tjo…..

    
    0
  • dobbelt post

    
    2
  • Tjo…..

    
    0
  • Det ligner lidt et hyggeligt miks af den oprindelige "Masters of the Universe", "Last Action Hero" og "Hook".

    Men lad nu være med at begå samme fejl som Kevin Smith-serien og undlade at bruge det oprindelige tema! Hvorfor i alverden har man ikke brugt det til klimakset i traileren?

    
    0
  • And I Said… 

    2
  • Jeg må inddrømme, at på trods af jeg har glædet mig helt vildt, og elsker popcornsfilm… så synes jeg det her ser totalt kønsløst og ligegyldigt ud. Det ligner bare en halvsløj sci-fi.

    Den giver mig på ingen måde He-Man vibes, ala tegneserien eller legetøjet da jeg var barn. :-/

    1
  • Jeg synes det ser noget nær perfekt ud med tanke på, at det er en live-action udgave.

    Design af både dragter, rumskibe og Castle Grayskull ligger meget tæt på tegneserierne og Mark Taylors look - dog med et lille nutidigt tvist. Men det er hvad man kunne forvente, synes jeg. 

    Derudover så er der mange fede detaljer med Zoar der kommer flyvende i starten, der er en Talon fighter og Rotons også, så vidt jeg kunne se. Vi ser også et glimt af Queen Marlena og så er det sjov detalje, at de har bevaret den lyserøde farve fra Prins Adams tøj - her dog i form af en pink skjorte. Cringer virker også til at være ganske godt lavet. 

    Skuespilsmæssigt virker Nicholas Galitzine til at være det perfekte valg som Prins Adam og He-Man, med en god blanding af naivitet og heltemod. Og så glæder jeg mig også til at se Idris Elba som Man-At-Arms. Ud over at han er en super dygtig og karismatisk skuespiller, så har han også den helt rigtige udstråling af autoritet og erfaring over sig. 

    Bliver også fedt at se duellen mellem Teela og Evil-lyn og He-Man og Skeletor i fuld længe. Det ser badass ud.

    Jeg er megen positiv ift. hvad den første trailer har budt på og sidder med en rigtig god fornemmelse af, at det bliver en super underholdende film. :)

    
    0
  • Jeg må inddrømme, at på trods af jeg har glædet mig helt vildt, og elsker popcornsfilm… så synes jeg det her ser totalt kønsløst og ligegyldigt ud. Det ligner bare en halvsløj sci-fi.

    Den giver mig på ingen måde He-Man vibes, ala tegneserien eller legetøjet da jeg var barn. :-/

    I bedste fald bliver det her en så-dårlig-den-er-god film. Det ligner en film i et højt gear på trods af den tåkrummende humor og det kunstige look. Men underholdende kan den sagtens ende med at være alligevel jo. 

    
    1
  • By the power of CGI! I have the power!

    
    0
  • Jeg kan ikke mindes, at He-Man eller Masters of the Universe kørte i dansk tv i 80'erne. Så hvor kender I det egentlig fra?

    Kender danskere kun universet via Dolph Lundgren filmen? Eller har animationsserien kørt i dansk fjernsyn på et eller andet tidspunkt?

    Dumt spørgsmål fra en, der ikke har den fjerneste idé om, hvem He-Man er :-(

    
    0
  • Jeg kan ikke mindes, at He-Man eller Masters of the Universe kørte i dansk tv i 80'erne. Så hvor kender I det egentlig fra?

    Kender danskere kun universet via Dolph Lundgren filmen? Eller har animationsserien kørt i dansk fjernsyn på et eller andet tidspunkt?

    Dumt spørgsmål fra en, der ikke har den fjerneste idé om, hvem He-Man er :-(

    Jo, den blev sendt i de senere 80'ere på DR under titlen "He-man" og med danske stemmer. Den udkom også som tegneserie herhjemme.

    Derudover var legetøjet enormt populært - en slags arvtager for Star Wars-legetøjet, der mistede popularitet efter den sidste film.

    Det var i slutningen af, at jeg samlede på legetøj (10-11 år), og jeg havde kun en håndfuld figurer. Hver gang jeg besøgte min farmor og farfar, fik jeg lov til at vælge en figur i BR. De store sæt såsom Castle Greyskull kunne jeg kun nøjes med at kigge længselsfuldt efter i butikken...

    
    1
  • Tak for info :-)

    I slutningen af 80'erne var jeg vokset fra den slags, så det forklarer, hvorfor jeg ikke så det.

    Men det forklarer ikke, hvorfor jeg ikke var obs på at det fandtes. Til sammenligning så jeg heller aldrig noget Ninja Turtles. Men man kunne trods alt ikke undgå at høre om det.

    
    0
  • Tror det var på Sky eller Super Channel om morgenen, så vidt jeg husker. Fx The DJ Kat Show. Der var også Lone Starr og den slags.

    
    0
  • Ah, The DJ Kat Show. Det kan jeg godt huske. Var det ikke ham, der var "A Living Legend"?

    Jeg husker primært at jeg så Inspector Gadget dengang.

    
    0
  • Tak for info :-)

    I slutningen af 80'erne var jeg vokset fra den slags, så det forklarer, hvorfor jeg ikke så det.

    Men det forklarer ikke, hvorfor jeg ikke var obs på at det fandtes. Til sammenligning så jeg heller aldrig noget Ninja Turtles. Men man kunne trods alt ikke undgå at høre om det.

    Var det den periode, du tog mange stoffer? =)

    He-Man var mindst ligeså stort i min vennekreds som Turtles - og med min alder ramte min barndom begge bølger. Det samme med GI Joe (Action Force) og Star Wars figurer.

    
    0
  • “Jeg har kraften  !”

    jeg husker det så tydeligt og He man der lige præsentere karakteren mens han talte til seeren.

    
    0
  • Var det den periode, du tog mange stoffer? =)

    He-Man var mindst ligeså stort i min vennekreds som Turtles - og med min alder ramte min barndom begge bølger. Det samme med GI Joe (Action Force) og Star Wars figurer.

    Ja, jeg tog masser af hårde stoffer som barn :-) Faktisk er det vildeste jeg har prøvet en hash-cigaret, som gik bordet rundt en nytåresaften. Jeg nåede vist at få to hvæs af den...

    Superheltefigurer eller action figurer var der ingen i min omgangskreds der samlede på. Vi spillede computerspil (C64) eller legede med rum-lego.

    Første gang jeg hørte om G.I. Joe var da Rise of Cobra filmen kom i 2009. Jeg kan huske, at jeg undrede mig over at filmen skulle have en undertitel (G.I. Joe: Rise of Cobra). Hvorfor lave en undertitel til en film, som er den første af sin slags i en helt ny franchise...

    Jeg har med andre ord sparet mange penge på, at action figurer ikke var en ting i vores omgangskreds. Til gengæld har jeg stadig 6 af de originale smølfefigurer, som man kunne samle i starten af 80'erne.

    
    0
  • Jeg har heller ikke brugt penge på actionfigurer. Men jeg fik dem ofte juleaften og til min fødselsdag og de skabte stor glæde i min omgangskreds. Vi var også på C64 og senere hen Amiga 500. Spiller stadig spil fra dengang i ny og næ =)

    
    0
  • Jeg havde en af de store grå mælkekasser fyldt med SW figurer + de flere af de store maskiner (Falken, ATAT, ATST, Snowspeeder og en masse af dem i mellemstørrelse.) Tror den mest sjældne jeg havde, var en Wampa, som man ikke bare kunne få fat i i Kolding. 

    
    0
  • Jeg havde en af de store grå mælkekasser fyldt med SW figurer + de flere af de store maskiner (Falken, ATAT, ATST, Snowspeeder og en masse af dem i mellemstørrelse.) Tror den mest sjældne jeg havde, var en Wampa, som man ikke bare kunne få fat i i Kolding.

    Jeg fik altid kun enkeltfigurer eller legetøjet i mellemstørrelsen. Jeg kan huske, at jeg boede i opgang med Klaus, som havde Jabba the Hutts playset, som jeg var meget fascineret og misundelig over.

    Lige Wampa havde jeg dog faktisk...

    
    0