James Van Der Beek, som i går døde i en alder af blot 48 år, får sin sidste skuespillerpræstation i den kommende tv-serie "Elle", der fungerer som en prequel til filmenene "Legally Blonde" fra 2001 og "Legally Blonde 2: Red, White & Blonde" fra 2003.
Van Der Beek har i serien en tilbagevendende gæsterolle som skoleinspektøren Dean Wilson, der samtidig stiller op som borgmester i lokalsamfundet. Serien følger Elle Woods (i filmen spillet af Reese Witherspoon) i teenageårene og skildrer de formative oplevelser, der leder frem mod den ikoniske karakter, publikum kender fra filmene.
I serien spilles den pink-klædte Elle Woods af 24-årige Lexi Minetree.
Samarbejde med Reese Witherspoon
Serien produceres af Reese Witherspoon gennem hendes selskab Hello Sunshine. Witherspoon har efter Van Der Beeks død delt et mindeord, hvor hun beskriver ham som en ekstraordinær og venlig person, hun satte stor pris på at arbejde sammen med.
"Elle" får premiere på Prime Video 1. juli og markerer dermed afslutningen på Van Der Beeks karriere, der begyndte i 1990'erne med roller i blandt andet ungdomsserien "Dawson's Creek" og high school-dramafilmen "Varsity Blues".



