I denne uge er der dansk biografpremiere på den iranske thriller "It Was Just an Accident", som sidste år vandt Guldpalmen i Cannes.
Jafar Panahis gribende drama er inspireret af hans egne oplevelser i et iransk fængsel – og han er tre gange blevet dømt for at begå propaganda mod Irans diktatoriske regime. Faktisk står han til at ryge i fængsel, så snart han vender hjem fra sin igangværende PR-turné i USA. Panahis kreative vovemod er tydeligvis enestående.
Under den omtalte PR-turné fandt Panahi tid til at tale med Moovy TV over Zoom, og vi er vel at mærke det eneste danske medie, der har interviewet den legendariske iranske filmmager om hans nyeste opus.
Se også: Moovy TV: Bag om Cannes-vinderen "The Secret Agent" med filmens instruktør og Oscar-nominerede stjerne
Det blev til en kort, men fascinerende snak om hævn, tilgivelse og Irans fremtid, som i dén grad præger nyhedsstrømmen netop nu.
Og vi fik også lejlighed til at debattere en af Panahis store forbilleder: Alfred Hitchcock.
"It Was Just an Accident" kan som sagt ses i de danske biografer nu. Vores interview med filmens Oscar-nominerede instruktør kan ses her:







