21-02-2026 12:00

Kilde: manofmany.com

Cillian Murphy, ‘Peaky Blinders: The Immortal Man’, Peaky Blinders

Rasmus Drews

Trailer:

"Peaky Blinders: The Immortal Man" – Ny trailer til filmen afslører mørk tilbagevenden

Efter seks sæsoner på tv bliver "Peaky Blinders" nu til spillefilm – og den nye trailer viser en mørkere og mere nedbrudt Tommy Shelby end nogensinde før.

Fire år efter Tommy Shelby forsvandt ud i tågen, vender Cillian Murphy tilbage i rollen i spillefilmen "Peaky Blinders: The Immortal Man". Netflix har bekræftet, at filmen får biografpremiere 6. marts, inden den lander på streamingtjenesten 20. marts.

Den nyligt udsendte trailer lægger ikke op til nogen sejrsrunde. Tværtimod fremstår Tommy Shelby mere isoleret og nedbrudt end nogensinde – fanget i et mentalt ingenmandsland snarere end på vej mod forløsning.

Seriens skaber Steven Knight står igen bag manuskriptet, og filmen fungerer som et bindeled mellem den oprindelige serie og en kommende efterfølgerserie, der efter planen skal udspille sig omkring 20 år senere med en ny generation af Shelby-familien.

i skyggen af krigen

Handlingen foregår i 1940, hvor Storbritannien står på tærsklen til Anden Verdenskrig. Tommy Shelby trækkes tilbage i et miljø, han ellers forsøgte at forlade, da både familien og nationen igen er truet.

Undervejs konfronteres han med gamle fjender, nye magtstrukturer – og de indre dæmoner, han aldrig har fået lagt bag sig.

Traileren kan ses her:

Kommentarer

  • Endelig - det har godt nok taget lang tid siden den blev annonceret.

    Spændende at den skal bindes sammen med en ny serie - selvom det nok aldrig bliver det samme uden Cillian Murphy.

    
    0
  • Glæder mig til at bryde plomberingen på min "Complete Series" Blu-ray-boks i 2051!

    
    1
  • Glæder mig til at bryde plomberingen på min "Complete Series" Blu-ray-boks i 2051!

    Det kommer jo ikke til at ske ;-D

    
    0
  • Det kommer jo ikke til at ske ;-D

    vi høres om 25 år! 

    
    1
  • vi høres om 25 år!

    Aftale  ;-)

    
    0