24-02-2026 16:00

Kilde: www.hollywoodreporter.com

Ryan Coogler, X-Files, The X-Files, Strengt fortroligt, Danielle Deadwyler

Rasmus Drews

Nyhed:

Ryan Cooglers "X-Files"-reboot får officielt grønt lys

Den ikoniske sci-fi-serie får nyt liv hos Hulu.

Hulu har givet grønt lys til et såkaldt pilotafsnit på en genoplivning af "The X-Files", og projektet har nu fundet sin første hovedrolle. Danielle Deadwyler er castet som den ene af seriens to centrale FBI-agenter.

Samtidig er det bekræftet, at Ryan Coogler – som senest har været aktuel med den Oscar-nominerede "Sinners" – både skriver og instruerer pilotafsnittet. Coogler har længe været tilknyttet projektet, men Hulu har nu officielt sat udviklingen i gang.

Nyt makkerpar – nyt udgangspunkt

Rebootet følger to højt dekorerede, men vidt forskellige FBI-agenter, der danner et uventet makkerskab, da de bliver sat til at genåbne en lukket afdeling, som arbejder med uforklarlige fænomener.

Den oprindelige series skaber Chris Carter er tilknyttet som executive producer, men uden aktiv skrivefunktion.

"X-Files" vender tilbage i UFO-tidens comeback

Genoplivningen kommer i en periode med fornyet interesse for UFO'er og såkaldte UAP'er (Unidentified Aerial Phenomena), som de seneste år har været genstand for både politiske høringer og bred offentlig debat i USA.

Danielle Deadwyler er senest set i "The Piano Lesson" og får fremover roller i både "Euphoria" sæson 3 og HBO-komedieserien "Rooster". Den anden hovedrolle i "The X-Files"-rebootet er endnu ikke offentliggjort.

Kommentarer

  • Jeg er så spændt på at se det her projekt :)

    
    1
  • Jeg har modsat ingen forhåbninger til det reboot, da jeg synes Ryan Coogler er en virkelig dårlig instruktør der - når han er bedst - aldrig bliver bedre end det middelmådige og let forglemmelige.

    Hans "Creed" film var intet andet end blege kopier af "Rocky" og "Rocky IV", der føltes som unødvendigt vedhæng til en allerede perfekt afsluttet bokse-saga.

    Og i "Black Panther" filmene sejler det rundt for Coogler, der har store problemer med pace, opbygning af historien og karakter-arcs.

    Havde det været en anden instruktør end Ryan Coogler havde jeg været frisk på mere "X-files". Men med ham ombord blev det reboot temmelig ligegyldigt.

    
    3
  • Jeg blev lidt forvirret, og også bekymret da jeg læste fra et andet medie, at de havde castet denne series "Dana Scully", men det bliver forhåbentlig kun i personlighed, altså den mere skeptiske/videnskabeligt anlagte af de 2, og ikke en der faktisk hedder Dana Scully for det vil være det dummeste de kan gøre.

    0