Hvordan holder man en filmserie i live og relevant? Skal man hele tiden forny sig, eller er det nok at leve på nostalgi? "Scream"-franchisen har i de seneste film forsøgt at kommentere på remakes og videreførelser af sit eget univers. Nu er seriens originale skaber Kevin Williamson vendt tilbage, og resultatet er en underholdende omgang nostalgi, der dog er ujævn og rodet visse steder.
Sidney Prescott – nu gift Evans – bor sammen med sin mand Mark og datteren Tatum i en lille flække langt væk fra Woodsboro, hvor Sidney tidligere har gennemlevet adskillige rædsler. Alt ånder fred og idyl, indtil en ny morder iført den klassiske Ghostface-maske dukker op. Sidney vil gøre alt for at beskytte sin datter – og samtidig afdække, hvem der nu er ude efter hende.
Den første "Scream" fra 1996 var et hårdt indspark i slasher-genren. Den vendte klichéerne på hovedet med karakterer, der kendte reglerne og kommenterede dem undervejs. Filmserien har siden haft en ujævn, men overvejende underholdende rejse, altid med spydige kommentarer til samtidens horrorfilm. Nu er universets skaber vendt hjem – og han har i hvert fald noget, han gerne vil sige til sit publikum.
"Scream 7" er fuld af referencer og direkte genskabelser af scener fra originalen. Det føles til tider, som om Williamson insisterer på at minde os om, hvor fed den første film var. Det bliver meget selvrefererende, men det er tydeligvis tænkt som fanservice snarere end en indgang for nye seere. Ghostface har aldrig været den mest opfindsomme dræber, når det kommer til våbenvalg, men her har Williamson faktisk oppet sig. Mordene er mere kreative end vanligt, og et højdepunkt involverer en kombination af iskold fadøl og hjernemasse(!).
Neve Campbell leverer det, hun skal, men træder aldrig helt i karakter som Sidney denne gang. Isabel May som datteren Tatum har derimod tydelige træk, der spejler Sidney i de første film. Joel McHale er seriens nye Dewey i rollen som Mark og ender med at være den mest sympatiske figur – en karakter, man hurtigt holder af. Dertil kommer en række cameos, som ikke skal afsløres, men som er en sjov og opfindsom måde at bringe velkendte ansigter tilbage på.
"Scream 7" slår ikke benene væk under én, men leverer solid underholdning. Filmen er lidt længe om at komme i gang, men mordscenerne er blandt seriens bedste. Vi får formentlig en "Scream 8" på et tidspunkt – men måske er det også snart tid til, at Ghostface lader masken ligge. Filmserien er nu nået dertil, hvor den primært lever af sin egen nostalgi.
