Johnny Knoxville har afsløret, at "Jackass" endegyldigt lakker mod enden. Selvom filmen "Jackass Forever" fra 2022 tidligere blev omtalt som afslutningen, slår Knoxville nu fast, at den kommende film bliver punktummet.
"Det her bliver den sidste," siger Knoxville til Rolling Stone (via The Sun).
Ifølge Knoxville er tiden inde til at sige stop for franchisen, der har været præget af ekstreme og ofte farlige stunts siden starten i 2000.
Den kommende "Jackass 5" bliver dermed sidste gang, publikum ser det oprindelige hold – herunder de efterhånden ikke helt unge drengerøve Johnny Knoxville , Steve-O, Chris Pontius og Wee Man – som alle har rundet de 50 år –tage afsked med serien.
"Det var aldrig en god idé"
Knoxville jokede også med selve idéen bag "Jackass", som gennem årene har sendt flere af deltagerne på hospitalet – inklusive ham selv.
"Tja, det var jo aldrig en god idé! Det var bare sjovt. Du ved, når man har idéer, der er forfærdelige, men sjove? Det var sådan én," siger Knoxville.
Den sidste film i "Jackass"-franchisen får amerikansk biografpremiere 26. juni.






