Werner Herzogs nye dokumentar "Ghost Elephants" kan nu streames på Disney+.
Filmen følger bevaringsbiologen Steve Boyes, der i over et årti har ledt efter en sky og mystisk flok elefanter i Angolas højland – dyr, som længe har været betragtet som næsten mytiske.
I et nyt interview med ComingSoon.net understreger Herzog, at filmen ikke er en traditionel naturdokumentar:
"Det stod altid klart for mig, at det handlede om elefanternes spøgelser. Det er ikke en naturfilm. Forvent ikke det. Det er en film om elefanternes spøgelser, ånder og visioner."
Instruktøren forklarer, at fortællerstemmen i hans film altid udspringer af de optagelser, der bliver lavet undervejs:
"Fortællerstemmen opstår altid ud fra optagelserne. Jeg skriver den ikke på forhånd og forsøger ikke at presse materialet ind i en fast struktur."
Herzog giver samtidig et råd til unge filmskabere: "Forsøg aldrig at tvinge en dokumentar ind i den form, du har konstrueret i dit hoved på forhånd. Lad den vokse frem ud fra optagelsernes skønhed."
Den 83-årige filmskaber har gennem flere årtier instrueret både spillefilm og dokumentarer og regnes som en af de mest markante instruktører i moderne filmhistorie. Blandt hans mest kendte dokumentarer er "Grizzly Man", "Cave of Forgotten Dreams" og "Into the Inferno".
Han har også instrueret en række anerkendte spillefilm, herunder "Aguirre, the Wrath of God", "Fitzcarraldo" og "Nosferatu the Vampyre".
Traileren til hans seneste værk, "Ghost Elephants", kan ses her:
