19-03-2026 00:01

mockumentary, Alexander Skarsgård, The Moment, Charli XCX

Jarl Mengers Andersen

Anmeldelse:

The Moment

Virkelighed og fiktion smelter sammen i “Spinal Tap”-sk afskedssalut til “brat summer”

I sommeren 2024 var det så godt som umuligt at komme uden om Charli XCX' neongrønne monster af en kulturel landeplage, men som året gik på hæld, begyndte også hypen at slå sprækker. Meget tydede på, at Charli XCX havde behov for at genfinde sig selv. Kunstnerens seneste udspil "Wuthering Heights", der fungerer som soundtrack til filmen af samme navn, er milevidt fra natklubsvanviddet på "brat". Outsideren, der blev megastjerne, vender tilbage til outsiderrollen. Og det er tilsyneladende i denne fase, at "The Moment" er opstået: en fiktiv fortælling om en ægte stjerne, der på næsten "Spinal Tap"-sk vis spidder popstjernemyten og leverer en gravskrift over brat summer.

Selvom "The Moment" er et fiktivt værk, udfolder den sig som en dokumentar, der følger Charli XCX i kølvandet på succesen med "brat", mens en kommende tour og koncertfilm skal tilrettelægges under konstant indblanding fra samarbejdspartnere, pladeselskabsbosser og kreative snyltere. Filmen lægger sig i slipstrømmen på "This Is Spinal Tap" og "The Office" og benytter mockumentary-grebet til at pille ved hele idéen om den "ægte" fortælling. Kameraet viger ikke et sekund fra Charlis side, hvilket bringer os helt tæt på den fiktive version af popstjernen – og netop derfor føles det hele paradoksalt nok enormt ægte.

Filmens højdepunkter er de absurde øjeblikke, hvor maskineriet knirker allermest: som når en hel eskadron af amerikanske pladeselskabsfolk er fløjet til London for at deltage i et fem minutter langt møde, der lige så godt kunne have været en halvhjertet Teams-samtale, eller når Charlis manager Tim (Jamie Demetriou) konstant svæver rygradsløst mellem kunstner og pladeselskabsbossen Tammy (Rosanna Arquette) uden nogensinde rigtigt at sige noget som helst. Læg dertil den utålelige instruktør Johannes (Alexander Skarsgård), der som en kreativ igle møver sig ind på produktionen og truer med at spolere den oprindelige vision, mens han stolt proklamerer "Brat Summer Forever!". Det er ikke subtilt, men det er heller ikke meningen. Det er i de øjeblikke, filmen rammer noget, der føles ubehageligt genkendeligt, selv for os dødelige, der ikke er megastjerner.

Samtidig er der en mere sårbar kerne under satiren. Det er forfriskende at se en popstjerne beklage sig over at miste håret, eller opleve hende fuldstændig rødmosset og drænet, når hun – som i et mareridt fra en anden verden – render ind i en Kardashian-søster på det absolut værst tænkelige tidspunkt. Filmen balancerer konstant mellem selviscenesættelse og total afklædning, og det er netop her, den er mest interessant: når man som seer ikke længere kan afgøre, om man er vidne til noget ægte, eller blot endnu et lag performance.

Instruktør Aidan Zamiri, der tidligere har instrueret flere af Charlis musikvideoer, har udviklet historien i samarbejde med hende selv. Udgangspunktet er den fremmedgørelse, hun oplevede midt i karrierens største kommercielle succes, og det mærkes. Der er meget lidt glam og glitter. I stedet møder vi en popstjerne på randen af et mentalt sammenbrud, der forsøger at holde fanen højt, mens hun paraderes rundt som en marionetdukke til lanceringer af limegrønne "brat"-kreditkort og presses ned i alt for stramme outfits til glæde for seere på YouTube. Det er en fremmedgørelse, filmen ikke bare tematiserer, men også iscenesætter, når Charli konstant placeres i rum, hun tydeligvis ikke føler sig hjemme i.

At Zamiri kommer fra musikvideoverdenen, er tydeligt. Filmen er så intenst klippet, at de første tyve minutter næsten føles som en nat på Berghain. Det er effektivt og giver et småskræmmende billede af en branche, hvor tempoet konstant er skruet op, og hvor faren for at brænde sammen altid lurer. Men det er også her, filmen begynder at snuble en smule. For selvom energien er smittende, har "The Moment" svært ved at fastholde sit momentum hele vejen igennem, og undervejs mister satiren noget af sin skarphed, som om den gentager sine pointer lidt for længe.

"The Moment" er lige dele kærlighedserklæring og afskedssalut til "brat summer". Et technotungt sansebombardement og et fiktivt, men levende portræt af en popstjerne ud over det sædvanlige. Og efter de seneste års linde strøm af forglemmelige musikbiopics er det forfriskende at opleve en film, der insisterer på at føles ægte. Også når den tydeligvis ikke er det.

"The Moment" har dansk biografpremiere 19. marts.