20-03-2026 16:30

Kilde: variety.com

matrix, Keanu Reeves, Drew Goddard, The Matrix, The Matrix 5

Rasmus Drews

Nyhed:

"The Matrix 5" er under udvikling – men vender Keanue Reeves tilbage?

Instruktør Drew Goddard bryder tavsheden – men giver stadig ikke et klart svar på Neos fremtid.

Arbejdet på "The Matrix 5" er så småt i gang, men ét stort spørgsmål fylder stadig: Vender Keanu Reeves tilbage som Neo?

Det har filmens kommende instruktør og manuskriptforfatter Drew Goddard ("The Cabin in the Woods", "Bad Times at the El Royale") nu kommenteret på – uden at give et endeligt svar.

Stadig tidligt i processen

I et interview forklarer Goddard, at projektet stadig befinder sig i skrivefasen, og at der derfor endnu ikke er truffet beslutninger om castet: "Jeg kan ikke sige noget om det."

Dermed hverken be- eller afkræfter han Reeves' deltagelse, men understreger samtidig, at døren stadig står åben.

Goddard lægger vægt på, at han går til opgaven med stor respekt for franchisen og dens skabere, Lana og Lilly Wachowski.

Ifølge instruktøren har "The Matrix" haft en dybtgående indflydelse på ham, og han ønsker at balancere fansenes forventninger med sin egen fortælling.

Den første "Matrix"-film udkom i 1999 og blev en kæmpe succes, mens den seneste film, "The Matrix Resurrections", fik en mere blandet modtagelse – dog en film, som Goddard selv fremhæver som den mest følelsesladede i serien.

Moovy TV har tidligere mødt Drew Goddard i forbindelse med "Bad Times at the El Royale" – se eller gense indslaget her:

Kommentarer

  • Goddard er god nok, men jeg tror at skaden, som nummer 4 gjorde, er ganske uoprettelig. Der er ikke noget godt her at arbejde videre med. 

    
    1
  • Selvom jeg er ret glad for Goddard, så er det her også noget, som jeg ser på med stor skepsis.

    0
  • Håber han når at lave "Robopocalypse", før A.I. vitterligt overtager kloden.

    
    0