23-03-2026 14:00

Kilde: thedigitalbits.com

netflix, Stranger Things, Blu-ray

Rasmus Drews

Nyhed:

"Stranger Things" udkommer komplet på Blu-ray og 4K UHD!

Netflix' største serie får nu en fysisk udgivelse – komplet med alle sæsoner og eksklusivt ekstramateriale.

Netflix-serien "Stranger Things" udkommer til sommer som en komplet boks på både Blu-ray og 4K Ultra HD.

Det er Arrow Video, der står bag udgivelsen, som lander 28. juli i både USA og Storbritannien.

Deluxe-udgave med masser af ekstra

Boksen indeholder alle 42 afsnit fra seriens fem sæsoner – med Dolby Vision HDR og forbedret lyd, herunder Dolby Atmos på de nyeste sæsoner.

Derudover byder især Deluxe-udgaven på en lang række ekstramateriale og fysiske goodies, herunder:

  • Interviews med cast og crew
  • Behind-the-scenes og bloopers
  • Plakater og artcards
  • Kort over Hawkins
  • Hellfire Club-merchandise
  • En omfattende artbook med koncepttegninger og nye tekster

Fysisk medie lever videre

Udgivelsen er bemærkelsesværdig, da den kommer midt i en tid, hvor mange har spekuleret i, om streamingtjenester som Netflix er ved at udfase fysiske formater.

Men med denne udgivelse – samt nylige licensaftaler på andre titler – tyder noget på, at de fysiske medier stadig har en plads, også hos streaminggiganterne.

Herunder kan du se hele herligheden: