Tag et idyllisk palæ. Tilsæt to par, der er rene stereotyper. Bland en omgang "Paradise Hotel" med et solidt skud psykologisk thriller, og top det hele med en spiseskefuld af "Speak No Evil". Så har du opskriften på "Bone Lake" – en film, der nok skal underholde den inkarnerede horrorfan, men som i bund og grund ikke er andet end tomme kalorier.
Det unge par Diego og Sage elsker hinanden højt og har booket et lækkert sommerhus ved en idyllisk sø. Men allerede ved ankomsten opstår der problemer: Et andet par, Will og Cin, har også booket stedet. Huset er dog stort nok til alle, så de beslutter sig for at dele det. Men Will og Cin har ikke rent mel i posen, og i løbet af weekenden begynder mystiske ting at ske. Og hvad er det for nogle ben, der ligger på bunden af søen?
Slashergenren fik for alvor sin storhedstid i 80'erne med "Fredag den 13.", "A Nightmare on Elm Street" og "Halloween" og blev genoplivet i 90'erne med Wes Cravens "Scream". I dag virker genren dog træt. "Bone Lake" forsøger at være en hybrid mellem psykologisk horror og klassisk slasher, men rammer desværre ikke rigtigt nogen af delene.
Instruktør Mercedes Morgan forsøger at opbygge en urovækkende stemning i en smuk, men åbenlyst faretruende kulisse. Problemet er, at det hele føles som en tung kliché, vi har set utallige gange før – og bedre. Når slasherdelen tager over, bliver det så overdrevet, at det nærmest tipper over i det komiske og skaber en skæv kontrast til filmens mere psykologiske første halvdel. Filmen bliver rodet at følge, og selvom manuskriptet forsøger at levere twists, er de gennemskuelige lang tid i forvejen. Den bliver aldrig for alvor spændende eller interessant. Enkelte steder rammer filmen en ubehagelig stemning, der løfter den en smule – men ikke nok.
Skuespillerne gør, hvad de kan, men ingen formår at løfte materialet. Marco Pigossi er den klassiske nørd, Andra Nechita den forførende femme fatale og Alex Roe den selvsikre alfahan. Karaktererne er rendyrkede stereotyper og kunne have været skrevet langt mere nuanceret.
"Bone Lake" er en genrehybrid, der aldrig rigtig lykkes. Den er hverken uhyggelig eller troværdig og drukner i klichéer, der til tider gør den ufrivilligt komisk. Det hele føles som en billig horrorproduktion skabt direkte til streaming. Den kan måske tilfredsstille dem, der hungrer efter et hurtigt gys – men rigtig bange bliver man aldrig ved den blodige sø.
"Bone Lake" har dansk biografpremiere 26. marts.
