30-03-2026 14:30

Kilde: variety.com

Tomb Raider, Sophie Turner

Rasmus Drews

Nyhed:

Sophie Turner er kommet til skade under "Tomb Raider"-optagelserne – produktionen sat på pause

Optagelserne til Prime Videos nye Lara Croft-serie er midlertidigt stoppet, mens hovedrolleindehaveren kommer sig.

Optagelserne til den kommende "Tomb Raider"-serie er blevet sat på pause.

Sophie Turner, der spiller Lara Croft, har pådraget sig en skade under produktionen. Det skulle ifølge rapporter dreje det sig om en forværring af en tidligere rygskade.

Produktion stoppet – men kun midlertidigt

Prime Video bekræfter, at der er tale om en "mindre skade", og at pausen er en sikkerhedsforanstaltning: Produktionen forventes at blive genoptaget, så snart Turner er klar igen. Hvor længe pausen varer er uklart

Serien skrives og produceres af Phoebe Waller-Bridge ("Fleabag") og er en nyfortolkning af den ikoniske spilhelt.

Der er endnu ikke fastsat en premieredato, men serien forventes at lande i 2027 – afhængigt af hvordan produktionen påvirkes af pausen.