Klassikeren "The Most Dangerous Game" af Richard Connell er blevet filmatiseret utallige gange. Siden 1930'erne har præmissen været den samme: Det er ikke længere nok at jage dyr – nu er det mennesket, der er byttet. "Ready or Not" (2019) gav historien et twist, hvor drab blev en nødvendighed for at undgå noget værre. Med efterfølgeren tages endnu et skridt i en mere ekstrem og underholdende retning.
Grace overlevede sin svigerfamilie og kunne tage en velfortjent smøg på trappen. Men jagten er langt fra slut. På hospitalet bliver hun sammen med sin søster Faith kidnappet af en gruppe, der tvinger hende til endnu en menneskejagt – ellers venter der konsekvenser. Sammen nægter de at give op og kæmper sig gennem et blodigt spil, hvor spørgsmålet er, om de bevæger sig op mod friheden – eller ned i helvede.
Instruktørduoen Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett, også kendt som Radio Silence, har markeret sig som et friskt pust på gyserfronten. Udover "Ready or Not" har de pustet liv i "Scream"-serien og leveret et underholdende bid til vampyrgenren med "Abigail". Deres stil er en vellykket blanding af John Carpenter, Wes Craven og Sam Raimi: blod, vold og en ironisk distance.
"Ready or Not: Here I Come" fortsætter i samme spor som forgængeren – bare større. Hvor første film var klaustrofobisk, udvider efterfølgeren legepladsen markant. Fra golfbaner til balsale og vaskerum får vi et mere varieret og dynamisk setup, der holder tempoet oppe og underholdningen intakt.
Skuespillerne er med på legen. Elijah Wood og Sarah Michelle Gellar spiller med tydelig overskud, og især Wood har en fest som familiens tørre og sarkastiske advokat. Shawn Hatosy er overbevisende som rendyrket psykopat, og for horrorfans er det en fornøjelse at se instruktøren David Cronenberg på lærredet – om end i en mindre rolle. Samara Weaving cementerer endnu en gang sin status som moderne scream queen.
Filmens svaghed er manglen på overraskelser. Hvor originalen havde en slutning, der tog publikum på sengen, føles efterfølgerens eskalation mere forudsigelig. Når blodet flyder, og folk eksploderer, mister det noget af sin effekt. Slutningen tager desuden en lidt for overdreven drejning, som ikke helt harmonerer med de første to akter. Kan man acceptere det, er der dog stadig masser af underholdning at hente.
"Ready or Not: Here I Come" når ikke helt forgængerens niveau, men skruer til gengæld op for variationen i sine mordscener. De to første akter er særdeles underholdende, mens finalen tipper over i det for overdrevne. Radio Silence har dog stadig et solidt greb om balancen mellem gys og humor, og det bliver spændende at se, hvad de næste gang får ud af "The Mummy"-franchisen.
"Ready or Not: Here I Come" har dansk biografpremiere 1. april.
