01-04-2026 00:01

horror, gyser, Return to Silent Hill, Silent Hill, Christophe Gans

Kristian Enevoldsen

Anmeldelse:

Return to Silent Hill

Silent Hill vender tilbage – men mareridtet er mere rodet end rædselsvækkende.

At filmatisere et computerspil er noget af det sværeste i filmbranchen. Det kan nærmest tælles på én hånd, hvor mange vellykkede spilfilmatiseringer der findes. Ofte rammer filmene aldrig helt den tone, der gjorde forlægget så effektivt. Christophe Gans forsøgte sig med "Silent Hill" i 2006 med et hæderligt resultat. Nu er han vendt tilbage til universet – og resultatet er mildt sagt noget rod.

James modtager en dag et brev fra sin tabte kærlighed. Brevet stammer fra den mystiske by Silent Hill, der nærmest er forsvundet fra landkortet. Han rejser dertil i håbet om svar, men ankomsten udvikler sig hurtigt til et mareridt. En uforklarlig kraft trækker ham ind i byens mørke, og snart bryder helvede løs.

Spillet "Silent Hill" er en klassiker inden for horrorgenren, især kendt for sin urovækkende stemning og groteske skabninger. Hvor den første film nogenlunde ramte denne stemning, er den helt ved siden af her. Filmen bliver aldrig rigtig uhyggelig, og når de ikoniske væsner som Pyramid Head og de blinde sygeplejersker dukker op, virker det mere komisk end skræmmende. Det hjælper ikke, at de tunge CGI-effekter langt fra er overbevisende.

Jeremy Irvine, kendt fra "War Horse", er fejlcastet som James. Han fremstår som en passiv hovedperson uden tyngde, og når han endelig skal træde i karakter, virker det utroværdigt. Heller ikke de øvrige skuespillere formår at løfte materialet, og filmens slutning er direkte latterlig med en karakterudvikling, der ikke giver mening.

Tågen ligger konstant tungt over det hele – som om instruktøren desperat forsøger at fremtvinge uhygge. Men hvor tågen i spillene skabte en intens og klaustrofobisk stemning, fremstår "Return to Silent Hill" som et skoleeksempel på, hvordan man ikke laver en vellykket spilfilmatisering. Gans' første film havde trods alt enkelte effektive øjeblikke. Her er der langt mellem dem.

Resultatet er en rodet, utroværdig og til tider ufrivilligt komisk affære med en hovedkarakter, hvis udvikling virker helt skæv. Det kan ikke anbefales at vende tilbage til Silent Hill. Spil spillet i stedet – dér finder man både uhygge og kvalitet.

"Return to Silent Hill" har dansk biografpremiere 1. april.