04-04-2026 19:00

Kilde: deadline.com

vampyrfilm, Wagner Moura, Panos Cosmatos, Flesh of the Gods, Kristen Stewart

Rasmus Drews

Nyhed:

Ny vampyrfilm: Wagner Moura og Kristen Stewart får hovedrollerne i "Mandy"-instruktørens næste film

Oscar-nominerede Wagner Moura træder ind i Panos Cosmatos' næste thriller efter Oscar Isaac-exit.

Wagner Moura skal spille over for Kristen Stewart i vampyrthrilleren "Flesh of the Gods", der instrueres af "Mandy"-instruktøren Panos Cosmatos. Samtidig har A24 sikret sig de amerikanske rettigheder.

Moura overtager rollen fra Oscar Isaac, som er ude af projektet på grund af en kalenderkonflikt.

Filmen udspiller sig i 1980'ernes Los Angeles og følger det gifte par Raoul og Alex, der hver nat forlader deres luksusliv for at udforske byens pulserende og farlige natteliv. Her møder de den mystiske Nameless, som trækker dem ind i en forførende verden af hedonisme, vold og ekstreme oplevelser.

Manuskript af manden bag "Se7en"

Manuskriptet er skrevet af Andrew Kevin Walker ("Se7en") og er baseret på en historie udviklet med Cosmatos, mens blandt andre Adam McKay er med som producer.

Wagner Moura, som fik en Oscar-nominering for "The Secret Agent", slog for alvor igennem som Pablo Escobar i "Narcos". Senest har han medvirket i A24-filmen "Civil War" og er også aktuel i Apple-serien "Dope Thief".

Moovy TV interviewede skuespilleren i forbindelse med den danske biografpremiere på "The Secret Agent" – se indslaget her: