08-04-2026 15:00

Kilde: people.com

videospil, nintendo, Super Mario Bros., Super Mario Galaxy Filmen, The Super Mario Galaxy Movie, box office

Rasmus Drews

Nyhed:

"Super Mario Galaxy Filmen" får årets største biografåbning

Den nye Mario-film har fået en flyvende start og markerer sig som 2026's hidtil største biografdebut.

Nintendo og Illuminations "Super Mario Galaxy Filmen" er fløjet direkte til tops i biograferne. Filmen, der havde premiere 1. april, har allerede omsat for 190,1 mio. dollars i USA og er dermed årets største åbning indtil videre.

Samtidig satte filmen rekord for årets største åbningsdag med 34,5 mio. dollars indspillet på tværs af 3.821 biografer.

Den nye film er en fortsættelse af "Super Mario Bros. Filmen" fra 2023, som endte med at omsatte for hele 1,3 mia. dollars globalt.

Velkendte stemmer – og nye tilføjelser

Flere af de kendte stemmer vender tilbage, herunder Chris Pratt som Mario, Anya Taylor-Joy som Peach, Charlie Day som Luigi og Jack Black som Bowser.

Derudover introducerer filmen en række nye karakterer, herunder Yoshi, der får stemme af Donald Glover, samt figurerne Bowser Jr., Fox McCloud og prinsesse Rosalina.

Filmen er instrueret af Aaron Horvath og Michael Jelenic, mens også produceren Chris Meledandri og Nintendo-legenden Shigeru Miyamoto igen er involveret.

Baseret på fanfavorit-spil

"Super Mario Galaxy Filmen" er baseret på det populære Nintendo-spil "Super Mario Galaxy" fra 2007 og dets efterfølger fra 2010.

Filmen følger Mario, Peach og deres venner, der drager ud på et galaktisk eventyr, da prinsesse Rosalina bortføres af en mystisk robot. På tværs af universet må de stå over for både nye og velkendte allierede – og fjender – i kampen mod Bowser Jr.