12-04-2026 15:00

Kilde: variety.com

Interstellar, sci-fi, Steven Spielberg, Christopher Nolan

Rasmus Drews

Nyhed:

Steven Spielberg droppede "Interstellar" efter et år

Spielberg arbejdede på sci-fi-filmen i cirka et år, før Christopher Nolan overtog – og ifølge Spielberg var det til filmens fordel.

Steven Spielberg var i en periode tilknyttet som instruktør på "Interstellar", men trak sig efter cirka et år og overlod projektet til Christopher Nolan.

"Jeg var involveret i 'Interstellar' i et år… og jeg blev fascineret af det," siger Spielberg, der blandt andet lavede research hos NASA's Jet Propulsion Laboratory.

Nolan tog hurtigt over

Spielberg havde hyret Jonathan Nolan til manuskriptet, men da han trak sig, gik projektet videre til Christopher Nolan.

"'Interstellar' blev en meget bedre film i Chris Nolans hænder, end den ville have været i mine," siger Spielberg.

En stor biografsucces

"Interstellar" fik premiere i 2014 og omsatte for omkring 681 mio. dollars globalt samt en Oscar for bedste visuelle effekter.

Filmen følger en NASA-pilot, spillet af Matthew McConaughey, der sendes ud på en mission for at redde menneskeheden.