Modstanden mod den planlagte fusion mellem Paramount og Warner Bros. vokser i Hollywood. Stjerner som Joaquin Phoenix, Kristen Stewart og Ben Stiller er blandt underskriverne af et åbent brev, der advarer mod konsekvenserne af aftalen.
Brevet, som er offentliggjort i The New York Times, har nu fået over 2000 underskrifter fra film- og tv-branchen.
Frygt for mindre mangfoldighed
I brevet udtrykker underskriverne bekymring for, at fusionen vil skade både konkurrencen og den kreative frihed i branchen.
Ifølge teksten risikerer aftalen at samle magten hos en lille gruppe aktører på bekostning af mangfoldighed og uafhængighed.
Listen over underskrivere tæller en lang række prominente navne, herunder Pedro Pascal, Edward Norton, David Fincher, Denis Villeneuve, Glenn Close, Mark Ruffalo og JJ Abrams – samt veteraner som Jane Fonda, der tidligere har vist sin modstand offentligt.
Studie svarer igen
Paramount har reageret på kritikken og understreger, at fusionen tværtimod vil styrke produktionen af film og give flere muligheder for kreative stemmer.
Selskabet har blandt andet lovet at øge antallet af biograffilm og bevare stærke brands med selvstændig kreativ ledelse.
Fusionen har en anslået værdi på 111 mia. dollars.






