16-04-2026 16:30

spilfilmatisering, street fighter

Rasmus Drews

Trailer:

"Street Fighter" slår tilbage i første vilde trailer

Højt hår og hårdtslående nostalgi præger den første officielle trailer til den nye film baseret på Capcoms ikoniske kampspil.

30 år efter Jean-Claude Van Dammes udskældte kulthit "Street Fighter" fra 1994 er en ny filmatisering på vej, og nu er den første officielle trailer blevet offentliggjort.

Den nye "Street Fighter" instrueres af Kitao Sakurai, der tidligere har stået bag "The Eric Andre Show" og serien "Twisted Metal". Alt tyder på, at filmen lægger sig tættere op ad spillenes farverige og overdrevne univers end forgængeren – ikke mindst når det gælder Guiles ikoniske hårpragt.

Ryu og Ken tilbage i kamp

Filmen foregår i 1993, hvor de tidligere allierede Ryu og Ken Masters er gledet fra hinanden. Men da den mystiske Chun-Li samler dem til den næste World Warrior Tournament, må de igen kæmpe side om side.

Bag turneringen gemmer sig dog en dødelig sammensværgelse, som tvinger dem til både at konfrontere hinanden og fortidens dæmoner.

Rollelisten tæller blandt andre Andrew Koji som Ryu, Noah Centineo som Ken Masters og Callina Liang som Chun-Li. Derudover medvirker Joe "Roman Reigns" Anoai som Akuma, David Dastmalchian som M. Bison, Cody Rhodes som Guile, Orville Peck som Vega, Curtis "50 Cent" Jackson som Balrog og Jason Momoa som Blanka.

Traileren benytter desuden en hidtil uudgivet version af Tupac Shakurs "Ambitionz Az A Ridah", som oprindeligt blev lavet til Mike Tyson i 90'erne.

"Street Fighter" får biografpremiere herhjemme 15. oktober. Se traileren her:

Kommentarer

  • Det er det mest vanvittige cast sat sammen i lang tid, så mange wait what moments da det blev afsløret, jeg er meget spændt på at se det færdige resultat, ser også ud som om det ku blive en fest.

    
    0
  • Fandt teaseren betydeligt bedre. Må indrømme at jeg faktisk glæder mig mere til Mortal Kombat II efter at have set traileren til begge film.

    
    0
  • Ligner en film, der er god at se med nogle venner og en kasse bajere.

    
    0
  • De to hel store MK og SF, MK er klart det jeg er vokset op med, men så da også SF filmen med Kylie og Van Damm og self. Raul som M Bison han gik all in på en fuldstændig vanvittig film, og han er klart det mest mindeværdige. Spændt på at se Dastmalchian’s take på rollen, jeg glæder mig nok mest til MK, men skal klart se dem begge.

    
    0
  • Og nu jeg nævnte mine farvorit ting fra MK2 traileren, så er det jeg fandt ret kreativt, måde de bruger Ken’s karaoke version a What’s Up, som så lige toner over i den originale ledsaget af Ken’s råb, der syntes op til 4 non blondes udgaven. Det morede jeg mig ret meget over.

    
    0
  • SF >>> MK2

    I hvertfald hvis vi skal gå efter trailerkvalitet. But that's just me. :)

    ccbj 16-04-2026 23:26
    1