06-05-2026 18:00

spilfilmatisering, Karl Urban, Mortal Kombat II, Mortal Kombat, Mortal Kombat 2

Kristian Enevoldsen

Anmeldelse:

Mortal Kombat II

Efter flere ujævne filmatiseringer lykkes det endelig at indfange den kaotiske energi og underholdende vold fra spillene.

Kan det lade sig gøre at ramme den helt rigtige tone fra et andet medie? Det er blevet en tilbagevendende udfordring for filmskabere at overføre stemning og gameplay fra computerspil til det store lærred. "Mortal Kombat II" er langt fra første forsøg på at filmatisere spilserien, men det er første gang, at den rette tone fra det klassiske arkadespil nogenlunde for alvor rammes.

Den onde Shao Kahn og hans kumpaner er på vej til at overtage verdensherredømmet. Kun en lille gruppe kæmpere står i vejen for mørket, men de mangler ét vigtigt element: Johnny Cage. Problemet er bare, at Johnny kun er skuespiller. Han kan ikke kæmpe som de andre – men måske gemmer der sig kræfter i ham alligevel, som kan vende kampen.

2026 har allerede budt på tilbagevendinger til både "Super Mario"-universet og "Silent Hill". Hvor "Super Mario" har ramt en guldåre og formået at indfange spillenes charme, føles "Silent Hill" mere som en jagt på hurtige penge uden forståelse for kildematerialet. "Mortal Kombat II" har derimod én klar vision: at underholde fansene med de karakterer og kampe, de elsker. Og vil man have smadder og nostalgi, får man det i rigelige mængder.

Den første "Mortal Kombat" kom i 1995, hvorefter filmserien gled ud i et par direkte-til-video-skampletter. Rebootet fra 2021 havde potentiale, men levede ikke op til fansenes forventninger. Heldigvis virker det, som om kritikken er blevet taget til sig her. Tonen er langt mere legesyg og mindre selvhøjtidelig. Plottet er stadig tyndt, men slåskampene er varierede og uhyre underholdende.

Karl Urban stråler af karisma som Johnny Cage. Ligesom hans rolle som Butcher i "The Boys" emmer han af selvtillid, men med en sårbarhed gemt bag de mørke solbriller. Han er filmens klare højdepunkt og en fornøjelse at følge. Samtidig fortjener filmens visuelle side ros. De varierede set-pieces og det solide makeuparbejde brænder flot igennem på lærredet.

Alt det tunge og alvorlige fra 2021-versionen er væk. I stedet omfavner filmen sine egne præmisser og rammer langt bedre essensen af spillene: vilde kampe, farverige figurer og rendyrket underholdning. Det kan til tider blive lidt ensformigt med slåskamp på slåskamp, men de flotte kulisser og den energiske tone holder det hele kørende. "Mortal Kombat II" er ganske enkelt sjov og voldsom popcornunderholdning.

"Mortal Kombat II" har dansk biografpremiere 7. maj.

Kommentarer

  • biografen i min by, viser den kun 21.15, alt for sent til mig, have ellers overvejet en biotur, med den her film. Øvøv

    
    0
  • Jeg så den til forpremiere ude i Fields. Den var fin. Bedre end rebootet fra 2021, men med et par plothuller hist og pist, der gjorde det hele lidt frustrerende dovent.

    Og selvom jeg er glad for Karl Urban, så virkede han som det forkerte cast til mig. Det vækker alt for mange mindelser om James Remar som Raiden i "Mortal Kombat: Annihilation", at der KONSTANT skiftes til en stunt double, så snart det bliver bare lidt vildt i kampene og det er et konstant brud på indlevelsen.

    Linden Ashby ville have været fantastisk at trække tilbage i manegen, men ved ikke, hvor meget kampsport han har holdt ved lige siden 1995...

    
    0
  • Netop tilbage fra biffen, og jeg er sgu en smule skuffet. For mig er den hverken bedre eller værre end forgængeren, men blot mere af det samme rent kvalitetsmæssigt.

    For det første er jeg ikke fan af den måde, kampscenerne er filmet og klippet på. De er simpelthen filmet for tæt på personerne og med lidt for mange klip. Luften siver simpelthen ud af ballonen, og kampscenerne mister dermed den slagkraft, de kunne have haft. En skam, når vi har at gøre med en Mortal Kombat-film.

    Jeg kan godt lide Karl Urban. Han gjorde det fantastisk i Dredd, og han er ligeledes fandenivoldsk underholdende i The Boys ... men! Den kære Urban er simpelthen fejlcastet i rollen som Johnny Cage. Han besidder desværre ikke den selvoptagede karisma, som Johnny Cage har i videospillende og ender faktisk med at fremstå en smule anonym i filmen.

    Så i sidste ende er den hverken værre eller bedre end forgængeren, og derfor kan jeg ikke svinge mig op på mere end 2 ud af 6 stjerner.

    
    2