04-05-2026 12:00

Kilde: www.superherohype.com

ai, kunstig intelligens, Ant-Man and the Wasp: Quantumania, Ant-Man, Evangeline Lilly

Rasmus Drews

Nyhed:

MCU-skuespiller går i flæsket på Disney: Kalder fyringer "modbydelige"

"Ant-Man"-skuespilleren Evangeline Lilly retter hård kritik mod Disney og advarer mod AI.

Evangeline Lilly, der er kendt som Hope van Dyne/Wasp i Marvel Cinematic Universe, retter nu skarp kritik mod Disney efter de seneste fyringer, der tidligere i år ramte omkring 1000 ansatte på tværs af selskabet.

I et opslag på sociale medier kalder hun beslutningen "modbydelig" og reagerer især på, at flere visuelle kunstnere er blevet opsagt – herunder Marvels mangeårige designprofil Andy Park.

Frygter at AI overtager

Lilly fortæller, at hun kontaktede Park direkte, da hun hørte om fyringen, og udtrykker chok over, at folkene bag Marvels visuelle univers bliver afskediget.

Hun stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om fyringerne hænger sammen med en øget satsning på kunstig intelligens, som hun mener risikerer at overtage arbejdet fra de kreative kræfter. Skuespilleren opfordrer fans til at huske og anerkende de kunstnere, der har skabt universet.

Ifølge Lilly er Marvel-universet et resultat af menneskelig kreativitet – og hun advarer mod, at teknologivirksomheder udnytter kunstneres arbejde til at træne AI.

Evangeline Lilly har i Marvel-regi medvirket i filmene "Ant-Man", "Ant-Man and the Wasp", "Avengers: Endgame" og "Ant-Man and the Wasp: Quantumania". I forbindelse med sidstnævnte talte Moovy TV med Lilly og filmens andre stjerner, som du kan se eller gense her: