10 år efter premieren på "Captain America: Civil War" har instruktørbrødrene Joe Russo og Anthony Russo endelig afsløret, hvilken side de selv står på.
Og svaret er ret klart: Begge hælder mod Captain America.
"Team Rebel"
Under filmens 10-års jubilæum blev Joe Russo spurgt direkte, om han er Team Captain America eller Team Iron Man. Hans svar lød:
"Er man Team Institution eller Team Rebel? Jeg er nok Team Rebel."
Anthony Russo pegede i stedet på lommetørklædet i brystlommen på sin jakke – et amerikansk flag, som antydede, at han også støtter Captain America.
Delte Marvel-fans i to
"Captain America: Civil War" blev et af de største vendepunkter i Marvel Cinematic Universe og splittede både Avengers-holdet og fans verden over.
Konflikten stod mellem Captain Americas kamp for frihed og Iron Mans ønske om større kontrol og ansvarlighed for superhelte.
Filmen blev både en kritiker- og publikumssucces og omsatte for over 1,1 milliarder dollars globalt. Hele jubilæumsvideoen med de to brødre kan ses her:






