15-05-2026 18:30

Kilde: www.aboutamazon.com

007, James Bond

Rasmus Drews

Nyhed:

Officielt: Jagten på den nye James Bond er skudt i gang

Castingen til den næste Agent 007-film er officielt begyndt.

Amazon MGM Studios har nu officielt bekræftet, at arbejdet med den næste James Bond-film er i fuld gang – herunder jagten på den nye 007-skuespiller.

Studiet understreger samtidig, at man endnu ikke vil kommentere konkrete castingrygter.

Stærkt hold bag kameraet

Selvom den nye Bond-skuespiller endnu ikke er fundet, er holdet bag filmen ved at falde på plads. Denis Villeneuve skal instruere, mens Amy Pascal og David Heyman producerer.

Manuskriptet skrives af Steven Knight, der blandt andet er kendt som skaberen af "Peaky Blinders".

Det bliver den første Bond-film siden "No Time to Die" fra 2021, som markerede afslutningen på Daniel Craigs tid som agent 007.