Som et af de ti bud siger: Du må ikke lyve. Men er det i orden at fortælle en løgn, hvis den både gavner ens eget liv og bringer glæde til andre? Nogle ser løgnen som utilgivelig, mens andre kan forstå, hvorfor den bliver fortalt. Med "Eleanors sandhed" debuterer Scarlett Johansson som instruktør med en lille, rørende fortælling om sorg, tilgivelse og det at gøre sine nærmeste godt.
Eleanor er 94 år og bor sammen med sin bedste veninde Bessie. De har deres faste rutiner og en tryg hverdag sammen. Men da Bessie går bort, beslutter Eleanor at flytte hjem til sin datter, som hun ikke har set i lang tid. Savnet af Bessie fylder dog stadig, og derfor tilmelder datteren hende en sorggruppe, men ved en fejl ender Eleanor i en gruppe for overlevende fra Holocaust. Da Bessie selv overlevede koncentrationslejrene, begynder Eleanor at fortælle Bessies historie som sin egen.
Historier fra Anden Verdenskrig er langt fra nye, men perspektivet fra dem, der overlevede Holocaust, bliver sjældnere fortalt med samme nærvær. Det er et emne, der kræver både ærlighed og ømhed uden at drukne i sentimentalitet, og det lykkes filmen flot med.
Venskabet mellem Eleanor og Bessie fortælles først i nutiden og senere gennem flashbacks, der gradvist viser, hvordan deres forhold voksede sig stærkere gennem årene. Da vi endelig får Bessies fortælling om tiden i koncentrationslejren, serveres den råt for usødet. Det er usentimentalt, stærkt og dybt medrivende. Det betyder dog ikke, at filmen er fri for sentimentale øjeblikke. June Squibb er skøn som Eleanor – en ældre kvinde med ben i næsen og en skarp bemærkning klar på de rette tidspunkter.
Rollen leder tankerne hen på hendes Oscar-nominerede præstation i "Nebraska" fra 2013. Når hun knytter bånd til sin datter og den unge Nina, som ønsker at skrive om hendes historie, bliver der smurt lidt tykt på, men det fungerer alligevel. Chiwetel Ejiofor spiller Roger, Ninas far, som for nylig har mistet sin kone. Hans sorg står i kontrast til Eleanors mere indadvendte måde at håndtere tabet på. Roger bærer sorgen udenpå og forsømmer samtidig forholdet til sin datter. Det bliver en smule klichéfyldt, og denne del af historien kunne godt have været mere nuanceret, men "Eleanors løgn" bringer dem tættere på hinanden.
Scarlett Johansson debuterer med en fin og følsom film, der behandler sorg og ensomhed med både elegance og varme. June Squibb er fremragende i hovedrollen, og klimakset med Bessies fortælling fra krigen rammer hårdt uden at blive manipulerende. Det kan godt være, at Eleanor fortæller en løgn, men det er hendes sandhed, der brænder igennem på lærredet og gør både hende selv og menneskene omkring hende lidt bedre.
"Eleanors sandhed" har dansk biografpremiere den 21. maj.
