24-05-2026 09:30

Kilde: deadline.com

star wars, The Mandalorian and Grogu

Rasmus Drews

Nyhed:

Bekymrende start for "The Mandalorian and Grogu" ved billetlugerne

Den nye "Star Wars"-film klarer sig foreløbigt dårligere end franchise-floppet "Solo".

"The Mandalorian and Grogu" har fået en sløv start i biograferne. Ifølge de første amerikanske tal omsatte den nye "Star Wars"-film for omkring 12 mio. dollars ved torsdagens preview-visninger.

Det er mindre end "Solo: A Star Wars Story", som omsatte for 14,1 mio. dollars i samme type visninger tilbage i 2018 – en film, der siden blev betragtet som et af franchisens største biografflops.

Sammenlignes med "Solo"

Branchemediet Deadline vurderer, at "The Mandalorian and Grogu" lige nu følger en lignende kurs som "Solo".

"Solo" åbnede med 84 mio. dollars over sin første weekend i USA og endte med en global omsætning på omkring 392 mio. dollars.

Publikum er mere positive end kritikerne

Filmen har foreløbigt fået blandede anmeldelser og ligger aktuelt på 63 % hos Rotten Tomatoes. Her på Moovy gav anmelder Jarl Mengers Andersen filmen 4 stjerner og beskrev den blandt andet som "et brag af en rumwestern".

Publikum virker dog mere begejstrede og har indtil videre givet filmen en langt højere score.

"The Mandalorian and Grogu" er instrueret af Jon Favreau og markerer den første biograffilm i "Star Wars"-universet siden "Star Wars: The Rise of Skywalker".

Kommentarer

  • Jeg kan ikke lade være med at tænke på den næste “Star Wars”-film.

    For hvis Disney allerede nu må sammenligne “The Mandalorian and Grogu” med “Solo”, så ville jeg ærligt talt være lidt nervøs på vegne af næste års “Starfighter”.

    Når ikke engang Grogu – deres største merchandise-guldæg og måske mest populære figur fra Disney-æraen – kan få folk til at valfarte i biografen, hvad får så publikum til at dukke op til en film med en helt ny figur, en ret generisk titel og Ryan Gosling i cockpittet?

    Og det er egentlig ikke Gosling som sådan. Han er en udmærket skuespiller. Men Star Wars skal helst være større end skuespillerne. Jeg vil se en ny fed Star Wars-film med Ryan Gosling – ikke Ryan Gosling i Star Wars.

    Kan allerede se trailer 1 for mig: Gosling i cockpit. Deadpan voiceover: “There was a time… when pilots meant something.” Ung elev i sædet ved siden af. Vag skurk. Glat digital action. Og til sidst en lille comic relief-alien, der siger: “Snack?” hvortil Gosling tørt svarer: “...Not now.”

    Disney virker til i sin arrogance at have troet, at Grogu sælger sig selv, ligesom de sikkert har tænkt, at Gosling automatisk gør det samme. Men publikum møder altså ikke op bare fordi noget er cute eller fordi der står en stor stjerne på plakaten. De møder op, hvis historien føles nødvendig. Og det gør den mildest talt ikke i den oppustede sæson 4 af “The Mandalorian”. “Star Wars”-film må og skal være en begivenhed , ikke bare mere content.

    “Star Wars” er blevet så selvrefererende, at franchisen efterhånden glemmer at fortælle en historie, hvor der er noget på spil. Meget kan siges om Prequel-trilogien, men de film føltes i det mindste cinematiske med høje stakes.

    Hvis “The Mandalorian and Grogu” var det sikre kort, og selv dét vakler… så ville jeg nok sidde med ret svedige håndflader hos Disney lige nu. Og mon ikke vi skal kigge langt efter en ny “Star Wars”-film efter “Starfighter”….

    
    2
  • Mandalorian-filmen har, i min optik, aldrig været en sikker ting og jeg er på ingen måde overrasket over, at den ikke tjener penge i spandevis.

    En film baseret på tre sæsoner af en streaming serie, big surprise, det kan ikke engang Star Wars løfte.

    Starfighter tror jeg mere på. Om nogen kan, så er det Ryan Gosling, som kan trække folk i sæderne. Og muligvis også det, at man ikke behøver føle sig forpligtet til at have set Disney+ forinden.

    1
  • De skulle have kaldt den Baby Yoga.

    0
  • Hvis jeg ikke boykottede filmen af andre grunde, så ville jeg stadig ikke have mødt op for at se filmen. Serien havde en god slutning med sæson 2, men hvis Mando og Grogu skulle bringes sammen igen, så skulle det være i en film, hvor der var noget mere på spil, og ikke bare i næste afsnit. Så bliver det bare endnu en mission.

    Og bare fordi noget er populært behøver man ikke altid lave en film om det, hvis det virker unødvendigt. Det var tilfældet med Solo, og ud fra trailere og anmeldelser jeg har skimmet, virker det til at man bare kunne have sendt det direkte til streaming som en miniserie eller film, med lavere budget.

    Starfighter synes jeg lyder langt mere interessant, bare det at det foregår efter episode IX, hvor der stadig må være rester af the empire, first order, sith followers. Men meget afhænger af den første trailer. Det er ikke nok bare at vise X-Wings og Star Destroyers.

    0
  • Filmens største udfordring er at Jon Favreau instruerer den. 

    
    0
  • Filmens største udfordring er at Jon Favreau instruerer den.

    Han er klart overvurderet som SW-historiefortæller. Favreau er bedre til set-up end dramatisk pay-off over tid. Mando kom jo godt fra start. Inden der blev trykket på reset- og repeat-knappen. Han er ikke just nogen Tony Gilroy....

    
    2
  • Han er klart overvurderet som SW-historiefortæller. Favreau er bedre til set-up end dramatisk pay-off over tid. Mando kom jo godt fra start. Inden der blev trykket på reset- og repeat-knappen. Han er ikke just nogen Tony Gilroy....

    Han er bedst som producer, og har kun instrueret et afsnit i Mandalorian serien. Så hvorfor han har sat sig selv på virker i bedste fald som egoistisk. 

    Kun den første Iron Man er han sluppet godt fra, nok mest fordi Kevin Feige har haft snor i ham.

    
    0
  • Han er bedst som producer, og har kun instrueret et afsnit i Mandalorian serien. Så hvorfor han har sat sig selv på virker i bedste fald som egoistisk.

    Kun den første Iron Man er han sluppet godt fra, nok mest fordi Kevin Feige har haft snor i ham.

    0
  • Mage til makværk af en film. Fuldstændig uden formål eller hjerte, hvorfor det hele falder fra hinanden. Alle bortset fra Favreauv og Filoni gør dog deres bedste. 

    Disney bør skamme sig.

    1