Det kan måske være svært at forestille sig andre end Sam Neill i rollen som palæontologen Dr. Alan Grant i "Jurassic Park"-filmene. Men ifølge Steven Spielberg var det faktisk oprindeligt meningen, at rollen skulle gå til Harrison Ford.
Under et interview i forbindelse med promoveringen af sin nye science fiction-film "Disclosure Day" blev Spielberg spurgt om et gammelt rygte, som i årevis har floreret blandt filmfans: Sagde Ford virkelig nej til en af hovedrollerne i "Jurassic Park"?
Svaret var et klart ja.
"Han husker det måske ikke, men det gør jeg," lød det fra Spielberg.
"Jeg var knust"
Da skuespilleren Emily Blunt efterfølgende spurgte, om afslaget gjorde ham vred, svarede Spielberg: "Jeg var ikke vred. Jeg var knust."
Instruktøren understregede dog, at det hele endte lykkeligt, da Sam Neill kort efter blev ledig.
Sam Neills præstation blev da også en vigtig del af filmen, som siden udviklede sig til en af 1990'ernes største biografsucceser og startskuddet til en milliardfranchise.






