"Face/Off". "How to Train Your Dragon". "Shrek". "Kung Fu Panda". "Solo: A Star Wars Story". "The Bourne Supremacy". "Wicked".
Vi tænker, at dén opremsning har fået bare en smule fantastisk filmmusik til at spille for jeres indre ører. Den engelske komponist John Powell er manden bag musikken til alle de film, og han arbejdede senest på musical-megahittet "Wicked: For Good" (og også forgængeren), som netop er udkommet herhjemme på streamingtjenesten SkyShowtime.
Vi interviewede for nylig Powell om hans arbejde på de to "Wicked"-film, som sikrede ham en Oscar-nominering.
Powell samarbejdede vel at mærke med musicallegenden Stephen Schwartz, som stod bag det oprindelige Broadway-hit. Og vi talte bl.a. om makkerparrets teamwork– som heldigvis kun udløst et par skænderier.
Og så spolede vi også tiden tilbage til 2004 og drøftede Powells mægtige actionscore til "The Bourne Supremacy". Og komponisten afslørede, at han har en helt særlig opskrift, når det kommer til actionmusik – inspireret af en 72 år gammel musical.
Se hele interviewet her:






