19-06-2026 15:00

filmmusik, score, interview, musik, Wicked, Moovy TV, Wicked: For Good, John Powell, The Bourne Supremacy

Johan Albrechtsen

Moovy TV:

Interview med John Powell – manden bag musikken til "Wicked" og "Jason Bourne"-filmene

Den Oscar-nominerede komponist taler med os om arbejdet på de succesfulde "Wicked"-musicals og sin helt særlige opskrift til actionmusik!

"Face/Off". "How to Train Your Dragon". "Shrek". "Kung Fu Panda". "Solo: A Star Wars Story". "The Bourne Supremacy". "Wicked".

Vi tænker, at dén opremsning har fået bare en smule fantastisk filmmusik til at spille for jeres indre ører. Den engelske komponist John Powell er manden bag musikken til alle de film, og han arbejdede senest på musical-megahittet "Wicked: For Good" (og også forgængeren), som netop er udkommet herhjemme på streamingtjenesten SkyShowtime.

Vi interviewede for nylig Powell om hans arbejde på de to "Wicked"-film, som sikrede ham en Oscar-nominering.

Powell samarbejdede vel at mærke med musicallegenden Stephen Schwartz, som stod bag det oprindelige Broadway-hit. Og vi talte bl.a. om makkerparrets teamwork– som heldigvis kun udløst et par skænderier.

Og så spolede vi også tiden tilbage til 2004 og drøftede Powells mægtige actionscore til "The Bourne Supremacy". Og komponisten afslørede, at han har en helt særlig opskrift, når det kommer til actionmusik – inspireret af en 72 år gammel musical.

Se hele interviewet her:

Kommentarer

  • Scoret til Han Solo filmen var altså også særdeles effektivt. 

    1
  • Mit absolutte yndlingsmusik af Powell må være This is Berk fra How to Train Your Dragon. Sindssygt iørefaldende og storladent.

    
    1
  • Mit absolutte yndlingsmusik af Powell må være This is Berk fra How to Train Your Dragon. Sindssygt iørefaldende og storladent.

    Det er dæleme også mageløst! Jeg har "Test Drive" som et af mine 4-5 yndlingsnumre af manden. Jeg overvejer NÆSTEN at se live-action-remaket bare for at høre, hvad han har lavet af små justeringer til sit allerede sensationelle score. Og så håber jeg også på at kunne tale med ham om dét en anden gang – selvom førsteprioriteten naturligvis ville være "Face/Off" :-D Vild debut som fuld composer!

    
    1