19-06-2026 14:00

Kilde: jyllands-posten.dk

klovn, Casper Christensen, Frank Hvam

Rasmus Drews

Nyhed:

"Klovn": 11. sæson får premieredato – og en stor karakter dør angiveligt

Casper Christensen og Frank Hvam vender tilbage senere på sommeren med en ny sæson af den populære komedieserie.

Der er nu sat dato på premieren af den 11. sæson af "Klovn". Ifølge et opslag fra Casper Christensen får den nye sæson premiere på TV 2 den 19. juli.

Den kommende sæson bærer undertitlen "Nul sex" og følger endnu en gang de karikerede udgaver af Casper Christensen og Frank Hvam, som må navigere mellem ægteskabelige problemer, filmoptagelser og hverdagens pinlige udfordringer.

En stor karakter står til at dø

Casper Christensen har tidligere antydet på Instagram, at "en af de helt store" karakterer i serien vil dø i den nye sæson.

Der er dog endnu ikke sat navn på den pågældende figur.

Gensyn med velkendte ansigter

Sæson 11 byder blandt andet på gensyn med "Klovn"-veteraner som Lars Hjortshøj, Michael Carøe og Tomas Villum Jensen.

Derudover loves der både et comeback fra et ansigt fra seriens fortid samt en række gæsteoptrædener fra kendte musikere og skuespillere.

Den første sæson af "Klovn" havde premiere tilbage i 2005, og serien har siden affødt tre spillefilm.

I forbindelse med annonceringen er der desuden lanceret en plakat til den kommende sæson: