22-06-2026 16:00

Kilde: www.superherohype.com

boxoffice, star wars, The Mandalorian and Grogu

Rasmus Drews

Nyhed:

"The Mandalorian and Grogu" på vej mod den værste "Star Wars"-rekord nogensinde

Den første "Star Wars"-biograffilm i syv år risikerer at overtage en rekord, som Lucasfilm næppe har lyst til at fejre.

Da "The Mandalorian and Grogu" fik premiere i maj, var forhåbningen, at den populære serie fra Disney+ kunne omsætte sin succes til et stort biografhit. Men foreløbig ser det ud til at gå den stik modsatte vej.

Filmen har indtil videre omsat for ca. 322 mio, dollars på verdensplan, og meget tyder på, at den får svært ved at nå det niveau, der normalt kræves for at gøre en stor, dyr blockbuster rentabel.

Risikerer at overhale "Solo" – i den forkerte retning

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, kan "The Mandalorian and Grogu" ende med at blive den lavest indtjenende live-action-film i "Star Wars"-seriens historie. Den tvivlsomme titel tilhører i øjeblikket "Solo: A Star Wars Story", som sluttede sin biografkarriere med ca. 393 mio. dollars på verdensplan.

Med nye konkurrenter som "Toy Story 5" og "Supergirl" på plakaten bliver opgaven ikke lettere for Lucasfilms rumeventyr.

Oprindeligt tænkt som tv-serie

Interessant nok var filmen slet ikke planlagt som en biograffilm fra begyndelsen.

Instruktør og manuskriptforfatter Jon Favreau havde oprindeligt udviklet historien som en fjerde sæson af "The Mandalorian". Men efter at Disney valgte at satse mere på spillefilm, blev projektet omarbejdet til en biografudgivelse, og Favreau måtte efter sigende begynde forfra med historien.

Om Grogu og Mando kan vende udviklingen i de kommende uger, vil tiden vise. Lige nu ser det dog ud til, at filmen er på vej mod en rekord, som ingen "Star Wars"-film ønsker sig.

Kommentarer

  • Ved ikke om det er det. Men tror ikke det er blevet nemmere for biograferne, at de mere eller mindre alle sammen har startet deres egen streaming tjeneste. 

    Vi skal jo ikke vente længe før en film kommer på den ene eller den anden tjeneste idag. Så tror mange springer biografen over. Så der rammer de lidt sig selv, hvad det angår, tror jeg.

    0
  • Ved ikke om det er det. Men tror ikke det er blevet nemmere for biograferne, at de mere eller mindre alle sammen har startet deres egen streaming tjeneste.

    Vi skal jo ikke vente længe før en film kommer på den ene eller den anden tjeneste idag. Så tror mange springer biografen over. Så der rammer de lidt sig selv, hvad det angår, tror jeg.

    Film som “Toy Story 5”, “Inderst inde 2” og “Zootropolis 2” har alle været enorme biografsucceser, selv om de relativt hurtigt havner på Disney+. Det tyder på, at folk stadig møder op, når filmen føles som en begivenhed. Problemet med “The Mandalorian and Grogu” er måske snarere, at den føles som en unødvendig forlængelse af en tv-serie end som en film, man absolut skal opleve i biografen.

    
    1
  • Jeg er personligt ikke overrasket og tror ikke, at de andre nævnte biograf aktuelle film, skulle være så stor en grund til, at denne er et flop!

    Disney har mistet tavet på Star Wars i helhed!

    0
  • Der er vel, for f*****, ingen, der går ind og ser en film med Pedro Pascal længere !?!

    0
  • Der er vel, for f*****, ingen, der går ind og ser en film med Pedro Pascal længere !?!

    Det må der være, han er jo med i alle film.

    
    0
  • Det må der være, han er jo med i alle film.

    LOL - Ja, han er godt nok svær, at undgå :-)

    0
  • Man kan da virkelig også godt mærke, at det er flere historier, der er sat sammen til én. Sikke et makværk, omend flot. 

    Solo er mange klasser bedre end Mandalorian. Selvom nogle synes historien er unødvendig er det stadig meget bedre håndværk.

    1
  • Vi skal jo ikke vente længe før en film kommer på den ene eller den anden tjeneste idag. Så tror mange springer biografen over. Så der rammer de lidt sig selv, hvad det angår, tror jeg.

    Det tyder på, at folk stadig møder op, når filmen føles som en begivenhed.

    Mon ikke den reelle årsag findes imellem de to  bud? Filmudbuddet er langt større og mere tilgængelig idag pga. streaming og nye film kommer hurtigere på streaming.

    Det kræver derfor mere af biograffilm, til at skabe føelsen af en begivnenhed som gør det sværere, at ramme tidligere tiders omsætningstal.

    0
  • Lige de Disney film der blev nævnt tidligere har jo også en større målgruppe.

    Og jeg tror også at det har noget at sige, om en film/serie franchise startede i biografen, hvor man lokker de første fans og gør det til en tradition at se der. Og når en serie som mandalorien der er født til streaming og samtidigt har tabt luften af ballonen og deler vandene hos folk, så ville det overraske hvis den faktisk slog Solo filmen. 

    Men det kan også være at man bare er mæt af Star wars ( det er jeg selv). Så spørgsmålet er lidt om det samme vil ske med den næste Star wars film.

    Men uanset tror jeg det er en lærestreg for streaming tjenesterne og have en bedre fornemmelse om hvad der hører til biografen og hvad der hører til streaming. 

    
    2