En klog mand sagde engang, at magt har en tendens til at korrumpere, og at absolut magt korrumperer absolut. Ordene tilhørte den britiske historiker og politiker Lord Acton i 1887, og de har siden stået som en universel sandhed om, hvordan autoritet nedbryder menneskets moralske kompas og omsorg for andre.
Det er en tematik, der aldrig mister sin relevans – noget Ryan Condal er smertelig bevidst om. Som showrunner og serieskaber for "House of the Dragon", HBO's massive adaptation af George R.R. Martins "Fire & Blood", har han brugt de seneste år på at dokumentere netop denne moralske nedbrydning i detaljer.
I forkant af premieren på den tredje sæson af "House of the Dragon" på HBO Max tog Ryan Condal sig tid fra det hektiske arbejde med at færdiggøre Westeros til at tale med os om, hvad der driver serien fremad. Det er en samtale, der understreger, hvorfor netop denne fortælling om Targaryen-familien er vokset til at blive noget langt mere ambitiøst og følelsesmæssigt komplekst end det, vi hidtil har set af George R.R. Martins verden på skærmen.
Historien fortsætter
For en udenforstående kan det være let at glemme, at arbejdet med en produktion som "House of the Dragon" ikke stopper, når kameraerne slukkes. For showrunneren er optagelserne kun halvdelen af rejsen. Når vi taler med Condal, opdager vi hurtigt en mand, der har lagt det værste stress bag sig, men som stadig befinder sig dybt inde i postproduktionens detaljeorienterede arbejde.
"Jeg er bestemt mere rolig nu end under lanceringspresset sidst", indrømmer han.
"Nu har vi nået en enorm milepæl: Vi har sat picture lock på alle episoderne. Det betyder, at selve klipningen og historiefortællingen er låst fast. Men det betyder også, at vi er midt i postproduktionens mest intensive fase. Vi sidder i London og arbejder døgnet rundt med lyddesign, musik og ikke mindst de visuelle effekter. Det er en fascinerende, men udmattende fase. Vi gennemkæmmer tusindvis af VFX-billeder hver eneste uge for at sikre, at alt ser perfekt ud. Det kræver en helt anden form for koncentration end skriveprocessen eller selve optagelserne."
Den der venter på noget godt…
De fleste store fantasy-serier har lært sig et bestemt tempo. En rolig start. En eksplosion midtvejs. Og vi har vænnet os til at forvente noget episk i de sidste par episoder. "House of the Dragon" sæson 3 tager en anden vej end forventet.
"Klokken ringer i boksringen, og vi svinger bare haymaker'en med det samme. Jeg tror, det vil sætte folk lidt ud af spillet, på en god måde, fordi det kommer så tungt og uventet. Men det sætter også tonen for resten af sæsonen."
Battle of the Gullet – det største søslag i Westeros' historie – åbner altså sæson 3. For dem, der ventede på det store slag helt til slutningen af sæson 2 – og ikke fik det – er dette svaret. Condal tænker i filmstruktur, og Battle of the Gullet har altid haft en bestemt plads i hans plan for historienien.
"Jeg startede som manuskriptforfatter til film, og jeg har altid tænkt i fire akter. Den anden akt – den lange midterakt – er gerne 60 sider eller mere i manuskriptet. Den er svær at holde styr på. Så jeg prøver altid at dele den i to, med et midtpunkt, som er det, vi kalder 'point of no return'. I 'Star Wars' er det, når Millennium Falcon bliver trukket ind i Death Star, og man spørger sig selv, hvordan de overhovedet skal komme ud af det. Battle of the Gullet har altid været det punkt i denne historie."
Det tog fire år at realisere den. Logistik, ressourcer, teknologi – alt skulle falde på plads. Men Condal er tydelig på, at ventetiden ikke var spildt.
"Den første episode er resultatet af fire års planlægning og forsøg på at finde ud af tingene. Jeg er glad for, at vi havde den tid, for det er det, der gjorde det muligt for os at lave det, vi lavede."
Og derfra, understreger han, er ingenting trygt længere.
"Vi kaster os ud i det nu! Jeg tror ikke, noget eller nogen er sikkert herfra og frem."
Rhaenyra: At tro på sin egen fortælling
"House of the Dragon" har altid været en serie om mennesker, der ødelægges af magt. Men i sæson 3 sker der noget nyt med Rhaenyra Targaryen – og Condal er åben om, at det er helt bevidst.
"Vi er fascinerede af at lege med 'den udvalgte'-tropen i dette univers. Luke Skywalker, Harry Potter, Frodo, Aragorn – det er veletablerede arketyper. Men i denne serie, som undergraver alt, hvad sker der, når du fortæller en karakter, at guderne har udpeget hende til at regere, og sætter seks drager bag hende? Jo, på et tidspunkt begynder hun at tro på sin egen fortælling. Hun begynder at tro, at alt er berettiget, fordi guderne vil det sådan."
Det er en udvikling, Condal eksplicit sætter i sammenhæng med virkelighedens magtstrukturer – monarkier, autokrater, karismatiske ledere, der pakker personlig ambition ind i skæbne og kald.
"Jeg elsker, hvordan det spiller ind på moderne politik og nyere historie, og måden folk stiger til magten på i disse monarkiske og autokratiske scenarier. Jeg håber, at Rhaenyras karakter er en kompleks og sympatisk fremstilling af det – men også en advarsel. Og en tragedie."
Det er en pointe, Condal ikke trækker ud af hænderne på publikum. Rhaenyra er ikke blevet en skurk. Hun er blevet noget mere ubehageligt: et menneske, der er overbevist om sin egen godhed, mens hun træffer valg, der langsomt nedbryder den.
"Hvem karakteren er i dette ene øjeblik, er ikke nødvendigvis hvem karakteren er for evigt, Vi forsøger ikke at lave endimensionelle tv-karakterer. Vi udsætter folk for pres, for omstændigheder, og ser, hvad det gør ved dem."
Alicent: At blive sit eget menneske
Hvis Rhaenyra er historiens advarsel, er Alicent Hightower historiens tragedie. Condal beskriver hende som en karakter, der hele livet har været andres redskab, og som nu, som voksen med fuld handlefrihed, stadig kæmper med at finde ud af, hvem hun egentlig er.
"Alicent blev i praksis opdraget i en kult af politisk stræben. Hendes far placerede hende i sengen hos kongen for at få sin egen blodlinje tættere på tronen. Det er svært at slippe af med det, der er blevet programmeret ind i dig, da du var ung."
I sæson 3 befinder Alicent sig i en situation, hvor ingen af valgene er gode. Hendes sønner – Aegon og Aemond – har vist sig som skuffende ledere, den ene svag, den anden en massemorder. Hun vil ikke se sin familie dø, men hun vil heller ikke se riget brænde.
"Hun sidder fast i spørgsmålet om, hvem hun vil blive husket som. En der stræber ubarmhjertigt, som hendes far gjorde, og ofrer alle for at klatre nærmere magten? Eller en der måske ikke bliver husket godt af House Hightower, men som gør det rette for riget – omgivet af alle de andre, der har lavet deres moralske kompromiser?"
Og så er der Helaena. Condal er tydelig på, at forholdet mellem Alicent og datteren er en af sæson 3's vigtigste drivkræfter. Alicent føler, hun svigtede hende, da hun lod Viserys gifte hende bort til Aegon. Hun vidste, det var forkert, men gjorde det alligevel.
"Hun har en stærk forpligtelse over for Helaena denne sæson, og det sætter hende i dyb konflikt med, hvor hun i sidste ende vil ende."
Drager og guder
Konflikten mellem Rhaenyra og Alicent er ikke kun politisk, men også teologisk. Condal forklarer hvorfor.
"Targaryenerne accepterer de Syv, fordi de forstår, at de har brug for folket til at være tilfreds. Brød og cirkus. De accepterer deres guder, selvom de ser sig selv – og deres drager – som de egentlige guder. De ser sig selv som tættere på guder end mennesker."
På den anden side står Alicent, fra Oldtown – Westeros' nærmeste ækvivalent til Vatikanstaten, som Condal beskriver det. House Hightower og de Syv er vævet ind i hinanden på et dybt, institutionelt niveau. Troen og tilhørsforholdet til religionen er både personlig og institutionel.
Det er en dynamik, der ikke føles fremmed i 2026. Ideen om, at en hersker er udpeget af højere magter, at fjenden repræsenterer det gudløse, og at ens egne handlinger derfor er berettigede, er et mønster, der går igen langt uden for Westeros' grænser.
"Friktionen mellem den måde, Targaryenerne søger guddommelighed og magt på, og de Syv, vil fortsætte med at være et centralt tema i serien. Det vil kun spidse til mod slutningen."
Uden for kortet
Det er en unik og vanskelig udfordring at filmatisere "Fire & Blood" – George R.R. Martins krønike over House Targaryens dynastihistorie. De, der har læst den, ved, hvad der sker. Men at vide hvorfor, er en anden udfordring.
"Du har kapiteloverskrifterne, prikkerne du skal forbinde. Men du er sjældent inde i hovedet på karaktererne. Var de glade? Var de triste? Historikerne i bogen er upålidelige og uenige med hinanden. Noget af det må du bare acceptere og læne dig ind i."
Det er netop det, der giver serien sit handlingsrum. Der, hvor historien slutter, begynder dramaturgien. Condal og hans team udfylder mellemrummene – motivationerne, tvivlen, de private øjeblikke, der aldrig blev nedskrevet – og det er i disse mellemrum, at "House of the Dragon" finder sin egen stemme.
"House of the Dragon" sæson 3 har premiere den 21. juni på HBO Max.
