01-07-2026 17:00

Kilde: www.bbc.com

videospil, playstation, gaming, fysiske medier

Rasmus Drews

Nyhed:

PlayStation dropper spil på disk fra 2028

Sony tager et markant skridt mod en fuldt digital fremtid – men beslutningen vil uden tvivl genantænde debatten om digitalt ejerskab.

Fra januar 2028 bliver nye PlayStation-spil ikke længere udgivet på fysiske diske. Det oplyser Sony Interactive Entertainment, som fremover vil sælge nye spil i butikkerne med en digital downloadkode i stedet for en fysisk disk.

Beslutningen gælder kun nye udgivelser fra 2028 og frem. Spil, der allerede er udkommet – eller udkommer inden da – påvirkes ikke. Ifølge Sony skyldes beslutningen, at både forbrugerne og underholdningsbranchen i stigende grad foretrækker digitale køb frem for fysiske medier.

Meldingen kommer blot få dage efter, at Rockstar Games offentliggjorde, at "Grand Theft Auto VI" heller ikke udkommer på disk.

Debatten blusser op igen

Beslutningen har allerede mødt kritik fra gamere, som peger på, at digitale spil hverken kan lånes ud, videresælges eller byttes på samme måde som fysiske udgaver.

Nyheden vil formentlig også genantænde debatten om digitalt ejerskab. Hvor en fysisk disk fortsat kan ejes, sælges og fungere uafhængigt af digitale tjenester, er digitale køb bundet til en brugerkonto og afhænger af, at de digitale butikker og licensaftaler består.

Debatten blussede senest op, da Sony for nylig varslede, at flere hundrede digitalt købte film ville forsvinde fra brugernes biblioteker som følge af udløbne licensaftaler – et eksempel på, at digitale køb i praksis ofte er licenser snarere end egentligt ejerskab.

Sony er desuden blevet spurgt, om selskabet vil gøre det muligt at overdrage ejerskabet af digitale spil i fremtiden, men har endnu ikke kommenteret spørgsmålet.

Kommentarer

  • Perfekt timet med at lukkes PS3 og Ps Vita digital store ned. Det sender jo et fedt signal.

    
    3
  • Ikke alt digital er af det onde, Indie scenen ville aldrig ha overlevet hvis alt skulle ud på disk, men det også lidt andre penge de jongler med tit. Men ja den store spil industri med AAA titles det blir spændende at se hvad XBOX gør, Nintendo har jo begyndt at lege lidt med det med deres caterings der reelt kun er en download, ikke at jeg har den mindste tvivl om at de XBOX også vil gå digital Only på et tidspunkt. Sony var blot først.

    Men nej jeg kan ikke forstille mig at Asha Sharma deres nye CEO går ud og prøver at sige de vil stadigvæk leverer på disk i og hvor vigtigt det er for dem, fordi ingen tvivl om de går digital Only også på et tidspunkt.

    Alan Wake 2 var digital Only i lang tid før det kom på disk, blot som et andet eksempel.

    
    1
  • Ja-tak! Alan wake 2 er Epic Store only = Endnu mere låst!

    
    1
  • Det er jo den nye virkelighed. De vil gerne komme brugtmarkedet til livs, så alle er tvunget til at købe direkte hos kilden, og de vil gerne vænne os til, at vi ikke rigtigt ejer noget mere - alting kan potentielt fjernes, hvis deres licens udløber, og de ikke vil betale for at forny den, uanset om du har "købt" produktet. 

    Personligt kender jeg en del, der ivrigt køber og sælger brugt. De kan godt finde på at købe et nyt spil til fuld pris, men medmindre det er helt genialt, så sælger de det også hurtigt videre, så snart det er gennemført, hvor de stadigvæk kan få en god pris for det.

    Selv har jeg (modsat min film og musik) ikke købt et fysisk spil længe. Omvendt har de digitale udgaver, jeg har købt, alle været på tilbud og ofte meget billige. Jeg tror, at sidst jeg betalte fuld pris for en digital kopi, og en af de eneste gang jeg har gjort det, var helt tilbage med Elden Ring - og det var kun, fordi den fysiske udgave midlertidigt var udsolgt, og jeg var desperat for at kunne tale med. 

    Ellers henter jeg faktisk de fleste af mine spil "gratis" gennem PS+ Extra. Der er rigeligt med underholdning, og det er sjældent, at jeg har behov for at betale for noget ekstra ud over det. 

    
    1
  • Hvis jeg kan undgå det, så bliver det i hvert fald ikke gennem Sony jeg kommer til at købe noget.

    1
  • Playstation acces den officielle britiske YT kanal som jeg følger de laver mange hyggelig  videoer, og en af dem er Rob’s Friday feature jeg bemærkede at der ikke var kommet en op i dag så jeg tænkte straks ahh det sikkert på grund af 4. July. Men så var det jeg  kom til at tænkt de er jo britter, og så gik det op for mig, hvad grunden er.

    De er sikkert også gået i offline mode efter Sony’s nyhed, fordi alt blir overrendt af kommentar omkring Sony nu her. Velbegrundet.

    Jeg håber det vare ved i lang tid, men ender desværre nok med de blot slår kommentar fra, fordi hvis der nogen som er glad for Sony’s udmeldings er det desværre deres shareholders.

    
    2
  • https://www.change.org/p/don-t-kill-the-disc-tell-sony-to-keep-physical-playstation-games?source_location=psf_petitions

    
    1
  • I virkeligheden tænker jeg at debatten ikke handler så meget om diske eller medier. Man kunne sagtens forestille sig en verden, hvor spil/film kunne bruges offline, selvom det er noget man har downloadet. Det kræver selvfølgelig en lidt anden måde at tænke på tingene (man skulle jo selv opbevare de ret store datamængder).

    Det virkelige problem er at Sony og andre kræver at man er online og koblet på deres tjeneste for tid og evighed.

    
    1
  • Plus de vil kunne lave dynamic pricing så alt efter hvor du er kan de kræver forskelligt., ikke så fedt.

    
    1