02-07-2026 17:00

Kilde: www.hollywoodreporter.com

Supergirl, Milly Alcock, Helen Slater

Rasmus Drews

Nyhed:

Original "Supergirl"-stjerne forsvarer Milly Alcock efter skuffende biografpremiere

Helen Slater er fuld af ros til den nye Kara Zor-El, selvom filmen har fået en svær start i biograferne.

Mens "Supergirl" kæmper med et skuffende billetsalg, får filmens hovedrolleindehaver, Milly Alcock, opbakning fra en af sine mest ikoniske forgængere.

I et interview med The Hollywood Reporter roser Helen Slater – der som blot 18-årig fik sin filmdebut i titelrollen som Supergirl i filmen fra 1984 – Alcocks præstation:

"Jeg elskede den nye 'Supergirl'-film. Jeg synes, Milly Alcock var fantastisk – frygtløs, stærk og med en glimrende komisk timing."

En rolle med en vanskelig historie

Den nye "Supergirl" åbnede med blot 38 mio. dollars i Nordamerika, hvilket var markant under studiets forventninger på 50-55 mio. dollars.

Helen Slater ved dog om nogen, hvordan det føles. Hendes egen "Supergirl" blev heller ikke nogen biografsucces og indtjente blot 14 mio. dollars i USA. Selvom hun havde skrevet kontrakt på tre film, blev de planlagte efterfølgere skrinlagt.

Siden har den nu 62-årige skuespiller flere gange vendt tilbage til DC-universet, blandt andet som Lara-El i "Smallville", som Eliza Danvers i "Supergirl"-serien og med en de-aged cameo som Supergirl i "The Flash".

Kommentarer

  • Fint nok hun træder ind og forsvarer, når hun føler for det! Men, det er bare ikke en god film. Efter den Superman film, så havde jeg virkelig lave forventninger til Supergirl.

    DC har efter min mening tabt sutten når det kommer til denne omgang Superman og nu også Supergirl :(

    0