08-07-2026 18:00

Evil Dead, Evil Dead Burn, Sebastian Vanicek, Souheila Yacoub

Kristian Enevoldsen

Anmeldelse:

Evil Dead Burn

Den nyeste tur ind i "Evil Dead"-universet skruer endnu mere op for mørket, sorgen og brutaliteten – og leverer et blodigt gensyn med dødens bog.

Blod er tykkere end vand. Familien er det vigtigste, man har. De vil altid være der for én – og man kan stole på dem. Men hvad nu, hvis familien pludselig forvandles til dæmoner, der kun vil én ondt? Det er udgangspunktet for "Evil Dead Burn", der leverer et både blodigt, mørkt og til tider underholdende bud på netop dét.

Alice har mistet sin mand i en bilulykke. I forbindelse med begravelsen mødes hun med svigerfamilien til en efterfølgende middag i familiens indgroede villa langt ude i skoven. Far Edgar og mor Susan har aldrig rigtig brudt sig om Alice, men hun er trods alt en del af familien. Her har familiens anden søn, Joseph, fordybet sig i bedstefarens opdagelse af den mystiske Necronomicon. Da han læser op fra bogen, bryder helvede løs, og familiemedlemmerne bliver én efter én besat af dæmoniske kræfter.

Den første "Evil Dead" fra 1981, instrueret af Sam Raimi, er en gyserklassiker og en ægte video nasty, som den type film blev kaldt i 80'erne. Med "Evil Dead II" i 1987 skruede Raimi og Bruce Campbell markant op for humoren og var med til at definere den såkaldte splatstick-genre. Trilogien blev afsluttet med "Army of Darkness", hvorefter serien gik i dvale indtil genoplivningen i 2013. Det, der først blev betragtet som et remake, er siden blevet en ny tilføjelse til universet.

Siden 2013-filmen og "Evil Dead Rise" fra 2023 har serien bevæget sig i en helt anden retning end den oprindelige trilogi. Hvor Raimis film balancerede mellem gys og sort komik, er de nye film langt mørkere og kredser om sorg, traumer og familiens skyggesider. Det gælder også "Evil Dead Burn". Humoren er reduceret til få glimt, mens resten af filmen udfolder sig i et stadigt mere dystert og grumt univers. Det er bestemt ikke nogen dårlig udvikling.

Ligesom de øvrige nyere film udspiller historien sig næsten udelukkende på én isoleret lokation, hvilket skaber en effektiv klaustrofobisk stemning. Instruktør Sebastian Vanicek udnytter husets mange kroge og rum kreativt, præcis som han gjorde i "Infested". Man føler sig fanget sammen med karaktererne, og det giver filmen et solidt nærvær. Samtidig leverer den på de blodige effekter, som serien er kendt for. Alt fra en opvaskemaskine fyldt med bestik til en håndholdt græsslåmaskine kommer i brug. Første halvdel arbejder nærmest efter princippet om Tjekhovs pistol: Bliver et redskab introduceret, bliver det også brugt.

Skuespillet fungerer hele vejen rundt. Souheila Yacoub er både stærk og sårbar som Alice, og man får hurtigt sympati med hende, når helvede bryder løs. Hunter Doohan, kendt fra "Wednesday", får fint spil ud af rollen som familiens sorte får. Stærkest står dog Erroll Shand som patriarken Edgar – en mand præget af sorg og vrede over sønnens død, der efter besættelsen udvikler sig til et modbydeligt menneske uden skrupler.

"Evil Dead Burn" er et mørkt og brutalt kapitel i serien, som leverer varen, hvis man kan klare mosten. Beslutningen om at gøre historien endnu koldere og mere dyster end tidligere fungerer overvejende godt. Der er stadig plads til enkelte sorthumoristiske indslag, men først og fremmest er det en tung fortælling om sorg. Afslutningen tager lidt overhånd og rammer ikke helt plet, men det meste af vejen er den nyeste rejse ind i mytologien om dødens bog et vellavet og grumt besøg i biografens mørke.

"Evil Dead Burn" har dansk biografpremiere den 9. juli.

Kommentarer

  • Glæder mig til at se den. Den sidste Evil Dead film var super fed. 

    1