06-07-2026 14:00

Kilde: www.boxofficemojo.com

a24, obsession, Backrooms, Focus Features, Kane Parson

Rasmus Drews

Nyhed:

To YouTubere ryster Hollywood: Lavbudgetgysere fortsætter deres vilde triumftog

De kostede under 11 mio. dollars tilsammen – nu har de omsat for næsten 750 mio. dollars i biograferne.

To af årets største biografsensationer kommer ikke fra Hollywoods største studier, men fra to YouTubere.

Curry Barkers "Obsession", der blot kostede omkring 750.000 dollars at producere, har netop rundet imponerende 400 mio. dollars på verdensplan.

Dermed er filmen blevet den mest indtjenende udgivelse nogensinde fra Focus Features.

"Backrooms" følger lige efter

Samtidig fortsætter Kane Parsons' "Backrooms" sit imponerende triumftog i biograferne. Filmen fra A24 har nu omsat for 349,8 mio. dollars globalt. Filmen havde et budget på omkring 10 mio. dollars.

Tidligere overhalede "Obsession" desuden "Sinners" og blev årtiets mest indtjenende engelsksprogede originalfilm med live-action. Filmen slog også rekorden som den mest indtjenende film nogensinde købt på en filmfestival, efter Focus Features sikrede sig distributionsrettighederne på Toronto International Film Festival.

"Obsession" har desuden opnået 94 % på Rotten Tomatoes blandt anmelderne og karakteren A- hos CinemaScore, hvor biografpublikummet bedømmer nye film.