09-07-2026 18:00

Godzilla, Godzilla Minus Zero, Godzilla Minus One, Takashi Yamazaki

Rasmus Drews

Trailer:

"Godzilla Minus Zero" sender de overlevende tilbage i kampen mod monstret i ny trailer

Ryunosuke Kamiki og Minami Hamabe vender tilbage i efterfølgeren til den Oscar-vindende "Godzilla Minus One", som også netop har fået en dansk premieredato.

Der er landet en ny trailer til "Godzilla Minus Zero", efterfølgeren til den Oscar-vindende "Godzilla Minus One", som fik 5 stjerner her på Moovy.

Filmen foregår to år efter begivenhederne i forgængeren. Japan har kæmpet sig tilbage efter krigen og Godzillas ødelæggelser, men freden bliver kortvarig, da en ny trussel knuser håbet om en normal tilværelse.

Ryunosuke Kamiki og Minami Hamabe vender tilbage som Koichi og Noriko Shikishima. Desuden slutter Min Tanaka sig til rollelisten som biologen Kanji Murakami, mens flere af skuespillerne fra den første film også gentager deres roller.

Takashi Yamazaki står igen for instruktion, manuskript og de visuelle effekter.

"Godzilla Minus One" omsatte for over 116 mio. dollars på verdensplan og vandt en Oscar for bedste visuelle effekter. Efterfølgeren bliver samtidig den første japanske spillefilm optaget med IMAX-certificerede kameraer.

"Godzilla Minus Zero" får dansk biografpremiere den 5. november – blot et par dage efter lanceringen i Japan. Se traileren her:

Kommentarer

  • Forhåbentlig får Nordisk Film filmen i den her omgang!

    1