11-07-2026 10:30

Kilde: www.hollywoodreporter.com

Free Willy, Befri Willy

Rasmus Drews

Nyhed:

Reboot af "Free Willy" skyller snart ind i biograferne

Familieklassikeren om det usædvanlige venskab mellem en dreng og en spækhugger får nyt liv.

Warner Bros. arbejder på en ny film baseret på familieklassikeren "Free Willy", der på dansk fik titlen "Befri Willy".

Det kommende reboot produceres af AGBO, produktionsselskabet bag Anthony Russo og Joe Russo, mens manuskriptet skrives af Mary-Margaret Kunze og Jade Halley Bartlett.

Bygger videre på 90'er-succesen

Den originale "Free Willy" havde premiere i 1993 og fulgte en forældreløs dreng, der knytter et særligt bånd til en spækhugger i fangenskab. Filmen blev en stor biografsucces med en global omsætning på 153 mio. dollars mod et budget på 20 mio. dollars.

Filmen affødte flere biografefterfølgere, en animationsserie og en direkte-til-video-fortsættelse.

Spækhuggeren Keiko, der spillede Willy, var desuden med til at sætte fokus på spækhuggeres forhold i fangenskab.

Der er endnu ikke offentliggjort oplysninger om handling, rolleliste eller premieredato for den nye film.

Kommentarer

  • Det forlyder at Andy Serkis er i forhandlinger om rollen som spækhuggeren. 

    
    3
  • Hahaha den var faktisk god:-)

    
    0