Få fortællinger har sat dybere spor i den vestlige fortællekunst end "Odysseen". Homers episke digt på mere end 12.000 linjer har inspireret legender, romaner og film i næsten tre årtusinder og lagt fundamentet for det, vi i dag kalder helterejsen. Forfattere som J.R.R. Tolkien og filmskabere som George Lucas har alle bygget videre på den samme fortælletradition. Man skulle tro, at en af verdens mest indflydelsesrige historier for længst havde fået den filmatisering, den fortjener. Det har den ikke.
Vi har set brudstykker før. Wolfgang Petersens "Troy" (2004) skildrede krigen om Troja, mens den kriminelt undervurderede "The Return" (2024) fokuserede på Odysseus' hjemkomst. Der findes endda en miniserie fra 1997 med Armand Assante i hovedrollen, som gør et hæderligt forsøg. Men at fortælle hele historien uden at miste sjælen i Homers epos kræver en filmskaber med en ganske særlig kombination af ambition, selvtillid og måske en lille smule vanvid.
Til "The Odyssey" har Nolan samlet et regulært drømmehold. Matt Damon står i spidsen som Odysseus, flankeret af Nolan-gengangere som Anne Hathaway, Robert Pattinson og Benny Safdie samt en lang række andre stærke skuespillere. Nogle af castingvalgene, blandt dem Lupita Nyong'o og Elliot Page – begge fremragende skuespillere – har desværre endnu en gang fået visse kommentarfelter og mørke hjørner af Reddit til at koge over af de samme gamle årsager. Bag de enorme IMAX-kameraer finder vi endnu en gang den svensk-nederlandske fotograf Hoyte van Hoytema, mens svenske Ludwig Göransson står bag filmmusikken. Denne gang har han bygget lydsiden op omkring instrumenter fra antikkens Grækenland, blandt andet dobbeltfløjten aulos, lyren og slagtøj af bronze.
Men hvad handler "Odysseen" egentlig om? Homers epos har sat så dybe spor i vores kultur, at titlen har givet navn til ordet "odyssé", som i dag er blevet synonym med en lang og vanskelig rejse. Fortalt i tilbageblik begynder historien efter belejringen og ødelæggelsen af Troja. Odysseus er endelig fri for kongens tjeneste og sætter kurs mod øriget Ithaca, hvor dronning Penelope og sønnen Telemachos har ventet på ham i ti lange år. Men de græske guder, som konstant blander sig i menneskenes skæbner, har andre planer. Den ene forhindring efter den anden bliver lagt i vejen for Odysseus og hans mænd. På en ø møder de en enøjet kyklop, som fanger dem og begynder at fortære besætningen. Skylla og Karybdis tager flere liv. Sirenerne forsøger at synge søfolkene i døden. Igen og igen bliver Odysseus og hans mænd sat på prøve af guder og monstre.
Til sidst vender Odysseus hjem som den eneste overlevende. Hans besætning er borte, skibene ligger knust mod klipperne eller på havets bund, og kongen selv husker knap nok, hvordan han fandt hjem. Ingen genkender ham, bortset fra den gamle og døende jagthund Argos, som trofast har ventet på sin herre gennem alle disse år. Da Odysseus opdager, at en flok bejlere har overtaget hans borg på Ithaca, mens de groft krænker den hellige gæstfrihed ved at frådse i hans hjem, kurtisere Penelope og planlægge mordet på Telemachos, vækkes et brændende raseri. Hævnen kan begynde.
Men med "The Odyssey" bevæger Christopher Nolan sig også ind på nyt territorium. Jeg har tidligere kritiseret instruktøren for en tendens til at overforklare sine højtflyvende idéer og for en brug af ikke-lineær historiefortælling, som til tider har grænset til det prætentiøse. Her fungerer det. "The Odyssey" er poesi, og som al god poesi lever den af rytme, stemning og mytisk fortællekraft. Filmen benytter ganske vist flere af de velkendte "Nolanismer", som en ikke-lineær fortællestruktur, hyppige flashbacks og en lejlighedsvis lidt malplaceret humor. Resultatet er alligevel en film, der flyder naturligt og aldrig mister sin episke fornemmelse.
Foran IMAX-kameraerne leverer Matt Damon karrierens bedste præstation som Odysseus, bakket op af et fremragende ensemble. Anne Hathaway er strålende som Penelope – dronningen, der venter på sin konge. Mens Tom Holland viser, hvor ubesværet han bevæger sig uden for Spider-Man-dragten. Robert Pattinson ser samtidig ud til at nyde rollen som den snu og kyniske Antinous.
For "The Odyssey" er en enorm filmoplevelse og helt klart en af Christopher Nolans bedste film til dato. Han har gjort det, ingen anden filmskaber har formået før ham: at filmatisere dét, der ikke kan filmatiseres. Samtidig minder filmen os om, hvorfor Homers epos stadig lever. Det er ikke blot en historie, vi har læst eller hørt. Det er en fortælling, som har præget den måde, vi fortæller historier på i næsten tre tusind år. Derfor føles "The Odyssey" mærkeligt velkendt allerede første gang, vi oplever den. Den har altid været der som et ekko gennem generationer af eventyr, romaner og film.
"The Odyssey" har dansk biografpremiere den 16. juli.
