Zentropa har frigivet den første scene fra "Råplan", Christian E. Christiansens kommende ungdomsdrama og den uafhængige opfølger til "Råzone" fra 2006.
Klippet udspiller sig i et omklædningsrum, hvor den 16-årige Mathilde (Ella Testa Kusk) opdager, at eksveninden Jose (Rita Marie Steen) har den samme bluse på som hende. En tilsyneladende banal situation udvikler sig hurtigt til en intens konfrontation.
"Råplan" følger læreren Christina (Laura Christensen), der vender tilbage til den skole, hvor hun selv gik som elev. Her støder hun sammen med den 16-årige Mathilde, som efter sin mors død bor på et bosted.
Konflikten mellem de to udvikler sig hurtigt til en magtkamp præget af chikane, hemmeligheder og løgne, mens begge kæmper med fortidens traumer.
Ud over Laura Christensen og Ella Testa Kusk medvirker blandt andre Clint Ruben, Rita Marie Steen, Lila Nobel, Peter Zandersen, Christopher Læssø, Niklas Herskind og Ella Lund Nilsson.
"Råplan" får dansk biografpremiere den 8. oktober. Se første intense klip her:






