26-07-2026 12:00

Kilde: deadline.com

Prime Video, Blade Runner 2099, Blade Runner, Hunter Schafer

Rasmus Drews

Trailer:

Første trailer til "Blade Runner 2099" tager os tilbage til et dystopisk Los Angeles

Fortsættelsen af "Blade Runner"-universet har Hunter Schafer og Michelle Yeoh i hovedrollerne.

Fans af "Blade Runner" har nu fået det første kig på "Blade Runner 2099". Under Prime Videos panel på San Diego Comic-Con blev den første trailer til den kommende miniserie vist, samtidig med at streamingtjenesten bekræftede, at serien får premiere den 25. november.

"Blade Runner 2099" foregår 50 år efter begivenhederne i "Blade Runner 2049" og udspiller sig endnu en gang i et dystopisk Los Angeles. Serien følger Cora (Hunter Schafer) – en menneskelig eftersøgt kvinde, der påtager sig identiteten som Blade Runner og tvinges til at slå sig sammen med replikanten Olwen, spillet af Michelle Yeoh.

Endnu et visuelt imponerende besøg i det neonoplyste fremtidsunivers

Ridley Scott er executive producer på serien, mens Jonathan van Tulleken, som tidligere har instrueret afsnit af "Shōgun", står bag seriens to første afsnit.

Traileren lægger op til endnu et visuelt imponerende besøg i det neonoplyste fremtidsunivers med flyvende biler, regnvåde storbygader og den evige konflikt mellem mennesker og replikanter. Samtidig kredser historien endnu en gang om et af seriens centrale spørgsmål: Hvem er egentlig menneske?

Ud over Hunter Schafer og Michelle Yeoh medvirker blandt andre Tom Burke, Matthew Needham, Sheila Atim, Johnny Harris og Dimitri Abold.

Se traileren her:

Kommentarer

  • Det er irriterende, at de her nye serie, som jeg gerne vil se, er på Prime. Jeg nægter at støtte deres reklamepis, så må jeg vente til det kommer et andet sted, eller downloade det ulovligt. 

    
    2
  • Yup, nej tak til Prime!

    Det er et shitshow med de reklamer...

    0
  • Ifølge Google koster det 29 kr. ekstra om måneden at se uden reklamer - eller er det forkert?

    
    0
  • Det er det måske nok. Det er mere princippet. 

    
    0
  • Yup, nej tak til Prime!

    Det er et shitshow med de reklamer...

    Yup, og nej tak til Bezos :)

    
    1
  • For mig koster det 29 sek ekstra per måned for reklamefri.

    Jeg har et årsabonnement så jeg får gratis fragt samt Prime tilbud, hvilket er hovedårsagen til at jeg har dem og så får jeg et Prime Video abonnement oveni.

    Rent teknisk er det også en af de bedste streamingtjenester. Den er utrolig hurtig at navigerer rundt og til at indlæse indhold samt så har de implementeret imdb i tjenesten, da de jo ejer dem, så du kan hurtigt få oplysninger om skuedpillere uden at skulle ind og slå det op. 

    Blandt andet derfor jeg fandt ud af at Amy Adams var med i et afsnit af Smallville. 

    Indtil videre oplever jeg reklamer i hvert 3-4 afsnit.

    
    0
  • Jeg var fast abonnent i over fem år, nu vælger jeg at shoppe en måned uden reklamer et par gange om året.

    Lav regnestykket Bezos - du taber!

    
    2