Prime Video har frigivet den første trailer til fjerde sæson af "Reacher", som får premiere den 12. august. De tre første afsnit udkommer samme dag, hvorefter resten af sæsonen udgives ugentligt.
Den nye sæson er baseret på Lee Childs roman "Gone Tomorrow", den 13. bog i den populære serie. Historien begynder med et tilfældigt møde i New Yorks undergrundsbane, som trækker Reacher ind i endnu et farligt mysterium.
Hårdtslående slagsmål og eksplosive opgør
Alan Ritchson vender tilbage i hovedrollen som den tidligere militærpolitimand Jack Reacher og blandt de nye navne på rollelisten finder man Sydelle Noel, Chris Marquette, Kevin Weisman, Marc Blucas, Kevin Corrigan og Kathleen Robertson.
Den nye trailer byder på alt det, fans af serien forventer: hårdtslående slagsmål, eksplosive opgør og Reachers karakteristiske evne til at gennemskue sine modstandere, længe før de selv aner uråd.
Se traileren her:







