Anmeldelsen er baseret på sæsonens to første afsnit.
Under Irakkrigen opdagede det amerikanske militær, at kvindelige soldater kunne noget, mændene ikke kunne. Af kulturelle og religiøse årsager kunne de visitere irakiske kvinder og børn ved kontrolposter, skabe kontakt til lokalbefolkningen og skaffe vigtig information. Senere blev lignende enheder også anvendt i Afghanistan. De blev kendt som Lioness-holdene. Det er denne form for taskforce, serien "Lioness" har taget inspiration fra og gjort det til et CIA-program, hvor kvinderne ikke bare infiltrerer familier og miljøer omkring terrorister, men samtidig lever et dobbeltliv.

Den første sæson af "Lioness" havde premiere i 2023. Efter de første to sæsoners operationer i henholdsvis Mellemøsten og Mexico bliver CIA-officeren Joe McNamara (Zoe Saldaña) denne gang trukket ind i et netværk af russiske efterretningsfolk. Et tip om en højtstående russisk operatør sender Joe og hendes hold ind i krigen i Ukraine. Missionen er dog kun begyndelsen. Mens CIA-cheferne Kaitlyn Meade (Nicole Kidman) og Byron Westfield (Michael Kelly) forsøger at forstå, hvem der trækker i trådene, bliver grænsen mellem Joes arbejde og privatliv udvisket. Fjenden befinder sig ikke længere bare på den anden side af kloden, men i hendes indkørsel.
Tredje sæson giver endelig serien plads til at dvæle ved de mennesker, den allerede har sendt gennem helvede. Kvinderne koges ikke ned til symboler på girl power. Og det er især Zoe Saldaña, der giver serien tyngde, hvis karakters privatliv tilføjer en menneskelig finish. Det er som altid en fornøjelse at opleve Morgan Freeman og Nicole Kidman. Kidman spiller Kaitlyn Meade med en isnende intelligens, mens Freeman som udenrigsminister Edwin Mullins kan gøre det mest tørre kaffemøde vedkommende.

Taylor Sheridan, der også står bag hitserien "Yellowstone", formår med "Lioness" at undgå klichéerne. På papiret kan "Lioness" ligne en tarvelig pendant til "Homeland", der definerede den moderne politiske thriller. Men har man set tilstrækkeligt af "Lioness", bliver det soleklart, at den har en helt anden agenda. Ved første øjekast kunne den godt ligne endnu en Hollywood-serie, der flugter med tidens identitetspolitiske tendenser: en kvindelig specialenhed med stor etnisk diversitet og flere markante lesbiske karakterer. Men Sheridan falder ikke i fælden. Karaktererne eksisterer til fordel for fremdriften og er ikke sat i verden for at efterleve en dagsorden – eller tiltrække mandlige publikummer, der sværger til Hjemmeværnet og deres Webergrill.
Skal vi se serien efter i sømmene, skurrer det i ens øjne, at der tilsyneladende ikke findes én eneste dansker på slagmarken i Ukraine. Ikke fordi jeg nødvendigvis savnede et blafrende Dannebrog under dronerne, men når vi er blandt de største bidragydere til Ukraine målt i forhold til landets BNP, kunne vi vel have fået en cameo. Måske forsvandt den sammen med Barbara Bertelsens sms'er – men af alle Hollywood-klichéer er det jo altid USA, der ene og alene kan redde verden.

"Lioness" er (heldigvis) langt fra en dårlig kopi af "Homeland". Der er ingen tvivl om, at dette er en storslået produktion – og det holder! Særligt scoret, komponeret af Andrew Lockington, er sublimt og sætter barren, og resten af produktionen formår stort set at leve op til den. Indimellem bliver serien lidt for selvforelsket i operationerne, så vi ikke helt ved, hvad der egentlig foregår. Militærjargonen bliver så indforstået, at man kunne ønske sig udleveret en parlør sammen med sit SkyShowtime-abonnement. Men særligt sæsonens to første afsnit har fremdrift og brutalitet, der gør det svært at se væk. "Lioness" sæson 3 er helt klart en værdig treer.
"Lioness" sæson 3 har premiere den 3. august på SkyShowtime.







