03-08-2026 17:00

Kilde: variety.com

videospil, gaming, Henry Cavill, Warhammer 40.000, Warhammer

Rasmus Drews

Nyhed:

Henry Cavill får endnu et "Warhammer 40.000"-projekt hos Amazon

Amazon udvikler en ny animeret "Warhammer 40,000"-serie, hvor Henry Cavill bliver executive producer sideløbende med den kommende live-action-serie.

Henry Cavills engagement i "Warhammer 40.000" vokser. Ifølge Variety er Amazon MGM Studios i gang med at udvikle en animeret "Warhammer 40.000"-serie, som skal fungere som en spin-off til animationsantologien "Secret Level".

Cavill bliver executive producer på serien, ligesom han allerede er tilknyttet den kommende live-action-serie baseret på det populære science fiction-univers.

Bygger videre på "Secret Level"

Den nye serie udspringer af det populære "Warhammer 40.000"-afsnit i "Secret Level", som havde premiere i 2024.

Instruktør Dave Wilson, der også stod bag netop det afsnit, vender tilbage som medskaber og instruktør. Manuskriptet udvikles sammen med John Orloff, der tidligere har skrevet på blandt andet "Band of Brothers" og "Masters of the Air".

Historien kommer til at følge Deathwatch, en eliteenhed af Space Marines, som specialiserer sig i at bekæmpe fremmede trusler.

Der er endnu ikke offentliggjort nogen premieredato for hverken den animerede serie eller Amazons kommende live-action-serie.