03-08-2026 18:30

Kilde: variety.com

boxoffice, Tom Holland, Spider-Man, Spider-Man: Brand New Day

Rasmus Drews

Nyhed:

"Spider-Man: Brand New Day" overhaler "Avengers: Endgame" med gigantisk biografpremiere

Tom Hollands nye "Spider-Man"-film har fået en af historiens største biografåbninger og har allerede indspillet over 930 mio. dollar på verdensplan.

Tom Hollands fjerde "Spider-Man"-film er kommet endnu stærkere fra start end først antaget. De endelige biograftal viser, at "Spider-Man: Brand New Day" omsatte for 360 mio. dollar i Nordamerika i åbningsweekenden – 5 mio. mere end de foreløbige estimater. Samtidig nåede filmen op på imponerende 932 mio. dollar på verdensplan efter blot tre dage i biograferne.

Overhaler "Avengers: Endgame" – uden inflationsjustering

Med de opdaterede tal overgår "Brand New Day" dermed "Avengers: Endgame", som siden 2019 har haft den største amerikanske åbningsweekend med 357 mio. dollar. Sammenligningen tager dog ikke højde for inflation.

Filmen satte også rekord for den største preview-omsætning og den største åbningsdag i USA.

Kan blive den 8. film nogensinde med over 2 mia. dollars

Den stærke publikumsmodtagelse betyder, at analytikere nu vurderer, atfilmen har gode chancer for at passere 2 mia. dollar på verdensplan. Sker det, bliver den blot den 8. film i historien, der når den milepæl.

Kommentarer

  • Men skeptikerne vurderer, at filmen har gode chancer for stadig at være endnu et marvelmetervareprodukt.

    
    0