Fans af "The X-Files" får snart mulighed for at opleve den anden spillefilm i en helt ny udgave. Disney+ og Hulu har nu frigivet den første trailer til "The X-Files: I Want to Believe – Vrach Frankenshteyn", en director's cut, der ifølge Chris Carter genskaber hans oprindelige vision for filmen.
Undertitlen "Vrach Frankenshteyn" betyder "Doktor Frankenstein" på russisk – en hentydning til filmens makabre historie om kirurgiske eksperimenter og dens tydelige inspiration fra Mary Shelleys klassiker.
ville ikke have en R-rated "X-Files"-film
Da filmen havde premiere i 2008, ønskede 20th Century Fox en PG-13-klassificering. Ifølge Carter betød det, at flere af de mest uhyggelige elementer måtte tones ned.
"Jeg gjorde den for uhyggelig, og det fik jeg at vide af ledelsen hos Fox. De ville have en PG-13-film," fortæller Carter.
Den nye udgave beskrives som den film, Carter hele tiden ønskede at lave – en mørkere thriller med flere gyserelementer og materiale, som aldrig tidligere har været vist.
Mulder og Scully genforenes
Historien følger igen Fox Mulder (David Duchovny) og Dana Scully (Gillian Anderson), der flere år efter deres tid i FBI bliver trukket tilbage for at efterforske en forsvunden FBI-agent. Efterforskningen fører dem til en vanæret præst, spillet af Billy Connolly, som hævder at have synske visioner om forbrydelsen.
"The X-Files: I Want to Believe – Vrach Frankenshteyn" får premiere på Disney+ og Hulu den 14. august, hvor den oprindelige biografversion fra 2008 også bliver tilgængelig.
Se traileren her:



