10-08-2026 14:00
Valget stod mellem Weird Science og planes, men valgte Weird Science også fordi Vernon Wells, som jeg mødte for en del år siden, i Sverige, havde et kæmpe banner foran sin bod på messen, så noget kunne tyde på, at det var en film han var stolt af.
Han var iøvrigt super flink, imødekommende og bogstaveligt talt i hopla. Deltog også i hans Q&A, men overraskende nok, var det vist stortset ingen spørgsmål om filmen.
Ferris Bueller's Day Off her fra :)
Pinligt mange af dem har jeg stadig til gode. Jeg gav lidt kærlighed til "Beethoven" for at glæde mit 8-årige jeg :-)
Jeg har set "Ferris Bueller's Day Off" så mange gange i start-90'erne, at jeg kan mange af replikkerne udenad.
Min top 5:
Alene hjemme, og to’eren er i top 10 af de film jeg har genset flest gange.
Jeg kan dialog og handling udenad - og elsker det alligevel, og griner hver gang.
Filmene burde stå under et punkt, for de hænger sammen og kannibaliserer på hinandens stemmer.
Jeg stemte på Ferris Bueller's Day Off, som jeg bare knuselsker hvert et sekund af. :)
Der er så mange guldkorn, herlige replikker og klukkende morsomme scener fra start til slut, at det er svært at vælge en favorit blandt dem. Skulle jeg så alligevel gøre det, må det blive paraden igennem Chicago til tonerne af The Beatles "Twist & Shout", hvor Matthew Broderick gir den gas og samler hele byen i en skøn forening af ubetinget glæde og højt humør. :)
Jeg stemte på Ferris Bueller's Day Off, som jeg bare knuselsker hvert et sekund af. :)
Der er så mange guldkorn, herlige replikker og klukkende morsomme scener fra start til slut, at det er svært at vælge en favorit blandt dem. Skulle jeg så alligevel gøre det, må det blive paraden igennem Chicago til tonerne af The Beatles "Twist & Shout", hvor Matthew Broderick gir den gas og samler hele byen i en skøn forening af ubetinget glæde og højt humør. :)
Ja, den er virkelig rig på guldkorn og replikker.
Jeg elsker hele samspillet mellem Ferris og Cameron. Og alle scener med Jeffrey Jones som rektor Edward Rooney er pure gold.
Og Jennifer Grey som Ferris' søster. Og Charlie Sheens lillebitte scene, der bare gør et stor indtryk. Og Mia Sara som er total cute.
Ja, den er virkelig rig på guldkorn og replikker.
Jeg elsker hele samspillet mellem Ferris og Cameron. Og alle scener med Jeffrey Jones som rektor Edward Rooney er pure gold.
Og Jennifer Grey som Ferris' søster. Og Charlie Sheens lillebitte scene, der bare gør et stor indtryk. Og Mia Sara som er total cute.
Helt enig. :)
Ift. Jeffrey Jones rektor Edward Rooney, så er scenen hvor han skiftevis løber og går ned af gangene i skolen så genialt lavet og udstiller virkelige hvor emsig og pedantisk han er. :D
The Breakfast Club herfra.
Men jeg synes generelt, der bliver talt for lidt om den kulturelle og sexistiske kultur, som John Hughes portrættere. Det er jo blatant sexisme og rape-vibes i hans teenagefilm i 80'erne.
The Breakfast Club herfra.
Men jeg synes generelt, der bliver talt for lidt om den kulturelle og sexistiske kultur, som John Hughes portrættere. Det er jo blatant sexisme og rape-vibes i hans teenagefilm i 80'erne.
Ah yes, jeg mindes med gru rape-vibesene i film som "Ferris Bueller's Day Off", "The Breakfast Club" og "Fars fede juleferie"...
Eller tænker du måske på "Those aren't pillows"-scenen i "Planes, Trains & Automobiles", som jo får voldtægtsscenen i "Irreversible" til at blegne til sammenligning...?
Ah yes, jeg mindes med gru rape-vibesene i film som "Ferris Bueller's Day Off", "The Breakfast Club" og "Fars fede juleferie"...
Eller tænker du måske på "Those aren't pillows"-scenen i "Planes, Trains & Automobiles", som jo får voldtægtsscenen i "Irreversible" til at blegne til sammenligning...?
Når Guldager snakker om sexisme og rape-vibes i John Hughes film, så mener han sikkert denne scene:
The Breakfast Club herfra.
Men jeg synes generelt, der bliver talt for lidt om den kulturelle og sexistiske kultur, som John Hughes portrættere. Det er jo blatant sexisme og rape-vibes i hans teenagefilm i 80'erne.
Måske fordi mange er trætte af at få ødelagt det at få lov til at nyde at gense en gammel favorit, uden konstant at skulle bankes oveni knoppen med 2026:)
I Ringenes Herre er det for det meste også alle drengene, der ordner paragrafferne, så læs den endelig ikke!!!
I Ringenes Herre er det for det meste også alle drengene, der ordner paragrafferne, så læs den endelig ikke!!!
Så en YouTube igår, om Silmarillion, hvor der er en eller anden form eller skikkelse, der narrer, en søster og en bror til at gifte sig med hinanden. JRR Tolkien var jo lysår, foran Game of Thrones :D
Fandme et svært valg, men John Candy er absolut fantastisk i Planes, så den fik min stemme.
Måske fordi mange er trætte af at få ødelagt det at få lov til at nyde at gense en gammel favorit, uden konstant at skulle bankes oveni knoppen med 2026:)
Det har du så evigt ret i. Og derudover er kritikken og beskyldningerne om sexisme og påskønnelse af en rape-kultur i John Hughes film blæst helt ud af proportioner og baseret på fejltolkninger i flere tilfælde - eksempelvis ift. John Bender karakteren i "The Breakfast Club" eller Kelly LeBrocks karakter-udvikling i "Weird Science".
Jeg var i dag gammel, da det gik op for mig, at John Hughes også havde instrueret Alene hjemme!
Det er i hvert fald ikke noget, jeg har bidt mærke i før.
Men det blev mit valg, med The Breakfast Club som nummer to, for det er nok den, jeg har set flest gange af resten.
Jeg var i dag gammel, da det gik op for mig, at John Hughes også havde instrueret Alene hjemme!
Det er i hvert fald ikke noget, jeg har bidt mærke i før.
Men det blev mit valg, med The Breakfast Club som nummer to, for det er nok den, jeg har set flest gange af resten.
Nej, begge "Alene hjemme"-film blev instrueret af Chris Columbus, men Hughes har skrevet dem begge – og faktisk også "Alene hjemme 3"! :-D Der er viiirkelig nogle makværker på mandens CV, når man dykker ned i det. Men man kan jo ikke ramme plet hver gang!
Alene hjemme, og to’eren er i top 10 af de film jeg har genset flest gange.
Jeg kan dialog og handling udenad - og elsker det alligevel, og griner hver gang.
Filmene burde stå under et punkt, for de hænger sammen og kannibaliserer på hinandens stemmer.
Er egentlig ikke så vild med ham, men helt enig i din vurdering Wayne :)
Jeg vil aldrig ikke nævne problematiske scener i film :)
Og nej, Chandler, jeg mener selvfølgelig ikke de film, men Sixteen Candles, Breakfast Club osv. har altså flere scener, som man bør snakke om, fordi de bruger voldtægt, sexisme og racisme på problematisk vis.
Hvis det ødelægger folks oplevelse, at det bliver nævnt, så tænker jeg, at det er endnu vigtigere at snakke om. Det betyder for i øvrigt ikke, at filmene nødvendigvis er dårlige...elsker Breakfast Club, men man kan ikke komme uden om, at Bender konstant er seksuelt grænseoverskridende overfor Claire - brugt for komisk effekt - og derefter falder hun så for ham. Det er jo ikke, fordi John Hughes er alene om den slags, men nu har han bare lavet nogle af de mest populære teen-film i 80'erne. Hvilket for i øvrigt han gjorde på en måde, som ingen andre helt havde gjort før, hvor han tager deres stemmer seriøst.
Men altså - en film kan godt være problematisk og god på samme tidspunkt. Som f.eks. Breakfast Club, Gone With the Wind osv., men det betyder ikke, man skal være blind overfor det.
Er egentlig ikke så vild med ham, men helt enig i din vurdering Wayne :)
Jeg tror at de film i virkeligheden er i familie med Tom og Jerry. Det er musens leg med kattene - og det der sker for The Wet Bandits er så absurd at det ellers kun sker i tegnefilm.
Jeg vil aldrig ikke nævne problematiske scener i film :)
Og nej, Chandler, jeg mener selvfølgelig ikke de film, men Sixteen Candles, Breakfast Club osv. har altså flere scener, som man bør snakke om, fordi de bruger voldtægt, sexisme og racisme på problematisk vis.
Hvis det ødelægger folks oplevelse, at det bliver nævnt, så tænker jeg, at det er endnu vigtigere at snakke om. Det betyder for i øvrigt ikke, at filmene nødvendigvis er dårlige...elsker Breakfast Club, men man kan ikke komme uden om, at Bender konstant er seksuelt grænseoverskridende overfor Claire - brugt for komisk effekt - og derefter falder hun så for ham. Det er jo ikke, fordi John Hughes er alene om den slags, men nu har han bare lavet nogle af de mest populære teen-film i 80'erne. Hvilket for i øvrigt han gjorde på en måde, som ingen andre helt havde gjort før, hvor han tager deres stemmer seriøst.
Men altså - en film kan godt være problematisk og god på samme tidspunkt. Som f.eks. Breakfast Club, Gone With the Wind osv., men det betyder ikke, man skal være blind overfor det.
Jeg er ikke enig i den kritik og synes du overdriver den ift. de eksempler som både du og Molly Ringwald, samt diverse fjerde-bølgefeministiske meningsdannere bringer på banen. Så lad os tage og kigge nærmere på de fire film, der primært bliver refereret til som værende såkaldt problematiske ift. sexime og rape-kultur:
Sixteen Candles:
Her medgiver jeg dog - som en undtagelse - fuldt ud, at den kinesiske karakter Long Duk Dong og de jokes han indgår i er skrevet med racistiske under og overtoner.
Ser man til gengæld på den påståede sexisme og det påståede date-rape sideplot, så kan førstnævnte ligge på et meget lille sted, og date-rapen er i bedste fald meget tvivlsom ift. om den overhovedet fandt sted. Karakteren Caroline som er en type der elsker at feste, drikke sig i hegnet og være løs på tråden fandtes både som type dengang og findes såmænd også i dag. Men det er ikke John Hughes hensigt, at påstå at alle kvinder opfører sig på den måde, hvilket hoved-karakteren Samantha (Molly Ringwald) er det direkte modsatte eksempel på.
Man kan sige, at den måde Carolines kæreste Jake behandler hende på er kritisabel, men hvis hendes væremåde har stået på igennem længere tid, er det på den anden side forståeligt, at han bliver træt af hende og overlader hende i selskab med Ted the Geek.
Så er det store spørgsmål om Caroline og Ted the Geek overhovedet har haft sex med hinanden. Begge er fulde og kan intet huske, da de vågner næste dag. Min teori er at intet er sket men, at The Geek udnytter situationen til efterfølgende at kunne blære sig over for sine venner om, at han har scoret en babe fra de ældre klasser selv om, han inderst inde ved det ikke er sket.
Selv Haviland Morris der spiller Caroline har i Molly Ringwalds kritiske skriv i The New Yorker udtalt, at den måde hendes karakter agerer på i filmen ikke er så sort/hvidt sat op som kritikkerne gerne vil gøre det til, og at der er flere nuancer end som så.
The Breakfast Club:
Her er det John Bender karakteren der fremhæves som eksemplet på sexisme m.m. og rigtig nok opfører han sig da også som et provokerende røvhul over for Claire, der bliver talt grimt til og som bliver mobbet og ydmyget. Præcis som de øvrige karakterer i gruppen også bliver det af John Bender. Bemærk i øvrigt at de andre mandlige karakterer i filmen, Andrew og Brian, på ingen måde acceptere John Benders opførsel over for de to kvinder Claire og Allison.
Men John Benders opførsel har intet at gøre med en blåstempling af sexisme eller af en voldtægts-kultur at gøre. John Benders opførsel og kommentarer er til gengæld en refleksion af hvem han er som menneske, og et billede på at han er et produkt af en helt igennem forfærdelig opvækst præget af fysisk og psykisk vold.
Den eneste måde som John Bender kan håndterer tilværelsen på er ved at overføre alt det lort han selv slæber rundt på til sine omgivelser ved at opføre sig dårlig, være provokerende og ved at mobbe.
Når Claire alligevel bliver forelsket i ham til sidst, har det intet at gøre med at John Bender bliver belønnet for sin dårlige opførsel eller, at John Hughes synes hans opførsel er ok. Grunden til Claires forelskelse skyldes derimod at hun igennem filmen opdager, at der inde bag John Benders umiddelbart hårde ydre gemmer sig et godt menneske, og det er den side af John Bender som hun forelsker sig i.
Weird Science:
Her er det så Kelly LeBrocks superbabe karakter Lisa der må stå for skud i en film, som på meget tydelig humoristisk og syret vis spiller på de fleste teenage-drenges fantasi om at møde den perfekte kvinde.
Men selvom filmen tager udgangspunkt i en seksuel fantasi, og Kelly LeBrock åbenlyst er hyret på grund af hendes udseende, er filmen og John Hughes heller ikke i dette tilfælde ude på en blåstempling af sexisme eller af en voldtægts-kultur.
Tværtimod udvikler "Weird Science" sig til at have en række stærke feministiske budskaber qua den måde Kelly LeBrocks karakakter Lisa udvikler sig på, hvor hun faktisk lærer de to teenage-drenge hvordan de på anstændig vis skal opføre sig over for det modsatte køn, hvis de nogensinde vil have en kæreste.
Derudover bliver hun også knægtenes beskytter, der redder dem både fra Wyatts psykotiske storebror og senere fra at ødelægge hele verden i en apokalypse, da deres computer går besærk.
Pretty In Pink:
Så er vi nået frem til rosinen i pølseenden og den af de fire film, der får den mildeste kritik om sexisme og påtrængende mandfolk, der ikke kender til grænser.
Den ene mandlige karakter Steff er en nedladende, arrogant snob. Hans måde at opføre sig på over for filmens kvindelige protagonist Andie (Molly Ringwald) har igen intet at gøre med en blåstempling af sexisme eller af en voldtægts-kultur, men er derimod et billede på en klassisk skurk som er modvægt til de to anstændige mænd i filmen, Blane og Andies bedste ven Duckie, der ligesom det var tilfældet i "The Breakfast Club" understreger, at John Hughes har mande-typer repræsenteret som er klart imod at behandle kvinder dårligt/sexistisk.
Andies bedste ven Duckie bliver desuden også kritiseret for sin opførsel fordi, at han er smask-forelsket i Andie. Han opfører sig fjollet, barnligt og de to har et par skænderier. Men alt sammen stammer fra hans frustrationer over, at kærligheden ikke bliver gengældt. Han er aldrig ude på at gøre Andie fortræd, og forsvarer desuden hendes ære adskillige gange i løbet af filmen. Afslutningsvis er de stadig hinandens bedste venner - en rolle som Duckie fuldt ud acceptere.
Og så er der Iona som arbejder i pladebutikken sammen med Andie. Iona karakteren er også blevet beskyldt for at være et eksempel på sexisme fordi, at hun i forbindelse med en date klæder sig anderledes på end hun plejer at gøre.
Det mener nogle fjerde-bølgefeministiske meningsdannere så skulle være et eksempel på, at hun som kvinde skal underkaste sig manden. Men som de fleste sikkert ved er der ikke noget unormalt i at gøre det, da det er hvad stort set alle mennesker gør, når de skal på date - nemlig at man ændre sit look, tager noget anderledes tøj på osv. indtil man lærer den anden person bedre at kende.
---
Så altså konklusionen er at påstanden om, at John Hughes skulle blåstemple sexisme og voldtægts-kultur i sine film er vildt overdrevet og blæst helt ud af proportioner. Kan du finde enkelte replikker hist og pist, som måske er forældede eller udtryk for plat humor, ja det kan du godt ligesom man kan i de fleste andre 80'er film. Men overordnet set og på et genereret plan - med undtagelse af den kinesiske karakter i "Sixteen Candles" - er John Hughes film ikke problematiske eller udtryk for sexisme, voldtægts-kultur eller racisme.
John Hughes skulle blåstemple sexisme og voldtægts-kultur i sine film er vildt overdrevet
Ja, men det har jeg heller aldrig skrevet nogen steder :)
Du tager mit indlæg og blander sammen med alle de andre, du har læst.
Og jeg er helt uenig i, at Sixteen Candles ikke er problematisk. Hele scenen, hvor han bare kan have sex med hende, fordi hun jo sover alligevel - det er dybt problematisk, og det er et udtryk for en usund kultur.
Desuden er jeg også uenig i hele Bender-delen. Selve det at portrættere en karakter som ham, der åbenlyst er grænseoverskridende seksuelt med en forklaring om, at han da også har haft deet hårdt...det holder altså ikke. Så skal vi have medlidenhed med ham og forstå, at det er jo ikke hans skyld.
Ja, men det har jeg heller aldrig skrevet nogen steder :)
Du tager mit indlæg og blander sammen med alle de andre, du har læst.
Og jeg er helt uenig i, at Sixteen Candles ikke er problematisk. Hele scenen, hvor han bare kan have sex med hende, fordi hun jo sover alligevel - det er dybt problematisk, og det er et udtryk for en usund kultur.
Desuden er jeg også uenig i hele Bender-delen. Selve det at portrættere en karakter som ham, der åbenlyst er grænseoverskridende seksuelt med en forklaring om, at han da også har haft deet hårdt...det holder altså ikke. Så skal vi have medlidenhed med ham og forstå, at det er jo ikke hans skyld.
I dit allerførste indlæg i tråden skriver du følgende:
"Men jeg synes generelt, der bliver talt for lidt om den kulturelle og sexistiske kultur, som John Hughes portrættere. Det er jo blatant sexisme og rape-vibes i hans teenagefilm I 80'erne."
Hvis ikke det er at - lad os bare sige - kraftigt antyde, at John Hughes har det helt fint med sexisme og rape-vibes (som jo hører til kritikken om voldtægts-kultur) og at han dermed blåstempler det, så ved jeg simpelthen ikke, hvad det så er du vil sige med det citat?
Så vidt jeg kan se har jeg ikke misforstået, hvad du sagde, og har heller ikke blandet noget sammen.
Det må være din fortolkning så :)
