16-08-2026 18:00

Ahsoka, star wars, Dave Filoni, rosario dawson, Lars Mikkelsen, Hayden Christensen

Thomas Fenger

Trailer:

Ahsoka og Anakin står over for Thrawn i 2. sæson af "Star Wars: Ahsoka"

Ahsoka Tano vender tilbage til den fjerne galakse i begyndelsen af næste år.

Lucasfilm har løftet sløret for den første trailer til 2. sæson af "Star Wars: Ahsoka", der samtidig har fået premieredatoen 20. januar 2027 på Disney+.

Rosario Dawson er naturligvis tilbage som Ahsoka Tano, der fortsætter kampen mod storadmiral Thrawn. Lars Mikkelsen vender tilbage som den blåhudede strateg, der forsøger at holde sammen på resterne af Imperiet og nu erklærer storkrig mod Oprørsalliancen.

Skywalker vender tilbage

Traileren byder samtidig på et gensyn med Hayden Christensen som Anakin Skywalker. Den faldne Jedi-ridder fortsætter tilsyneladende med at vejlede sin gamle padawan og udfordrer hende med spørgsmålet, der har fulgt Ahsoka gennem store dele af hendes historie: Er hun egentlig en Jedi – eller er hun ikke?

Christensen ses desuden træne den unge Ahsoka, der igen spilles af Ariana Greenblatt.

Også Eman Esfandi vender tilbage som Ezra Bridger, der efter at være strandet i galaksen nu kæmper sammen med sine gamle allierede for Den Nye Republik mod den voksende trussel fra Imperiet.

Ifølge Rosario Dawson bliver skalaen skruet gevaldigt op i den nye sæson. Indsatsen er større, slagene bliver større, og Thrawns skygge kommer til at hænge tungt over både Ahsoka, hendes crew og resten af galaksen.

Dave Filoni står igen bag serien og har nu en helt central rolle hos Lucasfilm som selskabets præsident og Chief Creative Officer.

2. sæson af "Star Wars: Ahsoka" lander som nævnt på Disney+ den 20. januar 2027 – blot få uger før den oprindelige "Star Wars" vender tilbage til biograferne i anledning af filmens 50-års jubilæum.

Se den omtalte trailer herunder:

Kommentarer

  • Det bliver spændende at se hvordan The Hound fungerer som Baylon, nu hvor den oprindelige skuespiller desværre er gået bort.

    
    1
  • Jeg er dybt forvirret over Anakins evige tilbagevenden i tide og utide på dette tidspunkt i sagaen.  Og hans prioriteringer. Han er jo langt mere sammen med Ahsoka end sine egne børn…..

    
    2
  • Det bliver spændende at se hvordan The Hound fungerer som Baylon, nu hvor den oprindelige skuespiller desværre er gået bort.

    Enig - men tænker det er en fin erstatning.

    
    1
  • Jeg er dybt forvirret over Anakins evige tilbagevenden i tide og utide på dette tidspunkt i sagaen. Og hans prioriteringer. Han er jo langt mere sammen med Ahsoka end sine egne børn…..

    Optræder han ikke som et minde/spøgelse efter sin død i Ahsokas voksne udgave?

    
    0
  • Optræder han ikke som et minde/spøgelse efter sin død i Ahsokas voksne udgave?

    Jo, i store træk – men jeg synes netop, serien er ret uklar omkring, hvad Anakin egentlig er i de scener. Force ghost, minde, manifestation gennem Kraften/World Between Worlds? Jeg har ærlig talt svært ved at gennemskue reglerne.  Min pointe var mest, at hans fortsatte rolle som Ahsokas mentor efter sin død virker lidt pudsig, når man tænker på, hvor lidt vi ser til ham i relation til Luke og Leia.

    
    0