Siden de første Moovy TV-optagelser har ambitionen været enkel: at skabe en redaktionel videoplatform, hvor filmskabere, skuespillere og branchefolk får tid og plads til at tale om deres arbejde, passion og kærlighed til film – uden at det hele skal koges ned til korte citater og kampagneklip.
Indholdet er egenproduceret, redaktionelt tilrettelagt, professionelt klippet og tekstet – og lavet af filmfolk til filmelskere. Mange af interviewene er eksklusive, hvor Moovy er det eneste danske medie, og en stor del af optagelserne finder sted ved internationale pressejunkets.
Fra Pandora til "The Dig"
Blandt højdepunkterne er de eksklusive interviews med castet bag "Avatar: The Way of Water", som alene har genereret mere end 120.000 visninger på YouTube.
Og interessen fortsætter. Seneste Moovy TV-indslag – en forsmag på vores kommende særudsendelse om Steven Spielbergs videospil "The Dig" – fik på bare to uger mere end 35.000 visninger på YouTube samt over 1.100 likes og 260 kommentarer.
Når "Beverly Hills 90210" møder "Predator" – og mere end 1 mio. visninger
Men Moovy TV er ikke kun interviews og fordybelse – der er også plads til humor, leg og skæve idéer. I den egenproducerede video "Beverly Hills Predator" lod Moovy TV eksempelvis "Beverly Hills 90210" møde "Predator" – en video, der alene på Moovys Facebook-side er blevet set mere end 1 million gange.
Artiklen fortsætter under videoen
Gennem årene har Moovy TV desuden interviewet en lang række af filmbranchens største navne, herunder Oliver Stone, Michael Douglas, Nicole Kidman, Dwayne Johnson, Christoph Waltz, Guillermo del Toro, Zack Snyder, Natalie Portman, Ryan Gosling, Michael Fassbender, Jennifer Connelly, James McAvoy, Sophie Turner, Jessica Chastain, Don Johnson, Sam Mendes, Taika Waititi, Chris Evans, Stellan Skarsgård, Zoe Saldana, Jon Favreau, Paul Giamatti, Michael Keaton og Gwyneth Paltrow – samt en lang række af de største navne inden for den danske filmbranche.
Fordybelse frem for fragmenter
I en tid, hvor meget videoindhold bliver kortere og mere tempoorienteret, går Moovy TV fortsat en anden vej: fordybelse frem for fragmenter og plads til både de store filmnavne, de nørdede afstikkere og de skæve indfald.
Der skal lyde en stor tak til alle jer, der gennem årene har fulgt med i Moovy TV's indslag. Vi glæder os til at lave mange flere!
Alle interviews og udsendelser kan ses her, og herunder kan du se et udpluk:







